Det abbasidiske kalifat, 1. periode, 132-218 H/750-833 AD

Faktuelle oplysninger
Dynasti
Det abbasidiske kalifat, 1. periode, 132-218 H/750-833 AD
Hersker og datoer
Abu Ja‘far ‘Abdallah al-Ma’mun ibn al-Rashid, (194-218 H/810-833 AD)
Mønt navn
Samarqand – Samarkand i Centralasien (Usbekistan)
Dato
202 H (817-818 AD)
Metal
Sølv dirhem
Vægt
2,87 g
Mål
Ø 25,5 mm
Inventar nr.
C 134
Indskrift & design

Forside

Midterfelt

lla ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu / al-mashriq
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, al-Mashrik” [Østen].

Indre omskrift

bism allah duriba hadha’l-dirham bi-samarqand sana ithnatayn wa mi‘atayn
“i Guds navn denne dirhem blev præget i Samarkand i året to og to hundrede”.

Ydre omskrift

muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), en del af vers 33)


Bagside

Midterfelt

lillah / muhammad rasul allah / al-ma’mun khalifat allah / mimma amara bihi al-amir al-rida / wali ‘ahd al-muslimin ‘ali ibn musa / ibn ‘ali ibn abi talib / dhu’l-riyasatayn
”for Gud, Muhammad er Guds sendebud, al-Ma’mun er Guds kalif, blandt de ting beordret af prins al-Rida, modtager af muslimernes ed ‘Ali ibn Musa ibn ‘Ali ibn Abi-Talib, Ham der har de to førende stillinger”.

Omskrift

muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)

Historisk note

‘Abd Allah al-Ma’mun var den ældste af al-Rashids sønner. Hans mor, en slave, døde kort efter hans fødsel, og han blev derfor opdraget af Zubayda, moderen til hans halvbror, al-Amin. Hun havde gjort sit bedste for at sikre, at al-Amin blev arving til kalifatet, skønt al-Ma’mun var langt den bedst egnede af de to.

Efter Rashids død blev al-Amin kalif og regerede i Baghdad fra 193-198 H (809-813 AD). Al-Ma’mun slog sig ned i Merv og udråbtes til kalif i Østen i 194 (810), og da Amin døde i 198 (813), blev han eneherskende kalif.

Al-Ma’mun udpegede i måneden muharram 201 (juli 816) ‘Ali al-Rida som arving til kalifatet i Merv. Han var den ottende imam af ”tolverne” (den shiitiske tolv-imam-linje), som nedstammede fra Husayn, søn af profeten Muhammads datter Fatima. Al-Ma’mun lod også sin hær klæde i grønt, alidernes farve.

Denne mønt viser tydeligt, al-Ma’muns krav for både sig selv og al-Rida i stærke ord, og tilmed al-Ridas afstamning – ”for Gud, al-Ma’mun er Guds Kalif, blandt de ting beordret af prins al-Rida, Modtager af Muslimernes Ed, ‘Ali ibn Musa ibn ‘Ali ibn Abi Talib”.

Denne mønt viser tydeligt, al-Ma’muns krav for både sig selv og al-Rida i stærke ord, og tilmed al-Ridas afstamning – ”for Gud, al-Ma’mun er Guds Kalif, blandt de ting beordret af prins al-Rida, Modtager af Muslimernes Ed, ‘Ali ibn Musa ibn ‘Ali ibn Abi Talib”.

Konflikten mellem al-Amin og al-Ma’mun samt shiiten al-Sarayas krav på kalifatet i Kufa forårsagede efterfølgende en sunni-opstand i Baghdad, hvor Ibrahim, en søn af al-Ma’muns bedstefar, al-Mahdi, blev udnævnt til modkalif.

Dette bemærkelsesværdige politiske forsøg på at forene sunnierne og shiiterne endte i de sidste dage af 203 (820), da al-Rida døde og blev begravet i Tus nær Mashhad i Khorasan. Han begravedes ved siden af al-Ma’muns far al-Rashids grav i ”Imamens Mausoleum”.

Copyright 2022 © - Davids Samling