De buyidiske herskere i Irak og Khuzistan, 320-454 H/932-1062 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
Et arabeskedesign over indskriften
la ilah illa allah / wahdahu la sharik lahu / al-muti‘ lillah
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, al-Muti‘ lillah”.
Indre omskrift
bism allah duriba hadha’l-dinar bi-qazwin sana khams wa thalathin wa thalathmi‘a
“i Guds navn denne dinar blev præget i Qazvin i året fem og tredive og tre hundrede”.
Ydre omskrift
lillah al-amr min qabl wa min ba’d wa yawma‘idhin yafrahu al-mu’minin bi-nasr allah
”afgørelsen tilkommer Gud, førhen og fremover. På den dag vil de troende fryde sig over Guds hjælp”.
(sura 30, Byzantinerne (al-Rum) del af vers 4 og 5)
Bagside
Midterfelt
lillah / muhammad rasul allah / ‘imad al-dawla abu ’l hasan / rukn al-dawla abu ‘ali / buwayh
”for Gud, Muhammad er Guds sendebud, Statens Hjørnesten Abu ’l-Hasan, Statens Hjørnesten Abu ‘Ali, Buwayh”.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
Buya (eller Buwayh), en daylamitisk eventyrer fra det nordlige Iran, havde tre sønner, hvoraf Rukn al-Dawla var den anden. De tre blev anført af den ældste, ‘Imad al-Dawla, som beholdt Fars under sit direkte styre og sendte Mu‘izz al-Dawla, for at han skulle tage magten i Irak. ‘Imad al-Dawla gav Rukn al-Dawla den opgave at erobre Jibal fra Nuh 1. ibn Nasr, den samanidiske hersker i Khorasan.
Rukn al-Dawla var af sin ældste broder blevet beordret til at fungere som familiens gidsel for at formilde Mardawij ibn Ziyar, som på dette tidspunkt var krigsherre i det centrale Jibal og grundlægger af ziyaride-dynastiet.
Men Mardawij blev myrdet i 323 H (935 AD), mens han fejrede den zarathustriske festival Sadhak, og herefter genoptog Rukn al-Dawla sin rolle som ‘Imad al-Dawlas højre hånd, indtil Mu‘izz al-Dawlas erobring af Baghdad i 334 (945).
Efter at kaliffen al-Muktafi havde tildelt de tre brødre de ærestitler (laqab’s), som de blev kendte under, opnåede Rukn al-Dawla sin første store succes, da han tog magten i de områder Mardawij tidligere havde hersket over.
For at markere sine erobringer prægede Rukn al-Dawla mønter fra møntstederne al-Muhammadiyya (også kaldt al-Rayy, syd for det nuværende Teheran), Qazvin, Hamadhan og Karaj i 335 (946) med sit eget navn, tilligemed den øverste emir ‘Imad al-Dawlas. Denne særligt smukke dinar fra Qazvin – byen, der kontrollerer adgangen til Daylam-bjergene i nord – kan have været præget for at imponere og vinde hans stammefæller i Daylam over på sin side.
