Det abbasidiske kalifat, 2. periode 218-334 H/833-946 AD

Faktuelle oplysninger
Dynasti
Det abbasidiske kalifat, 2. periode 218-334 H/833-946 AD
Hersker og datoer
Abu Mansur Muhammad al-Qahir billah ibn al-Mu‘tadid, (320-322 H/932-934 AD)
Mønt navn
Madinat al-Salam – “Fredens by”, dvs. Baghdad i Irak
Dato
322 H (934 AD)
Metal
Sølv dirhem
Vægt
2,94 g
Mål
Ø 23,0 mm
Inventar nr.
C 401
Indskrift & design

Forside

Midterfelt

la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu / abu’l-qasim ibn / amir al-mu’minin
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, Abu’l-Qasim, søn af De Troendes Hersker”.

Indre omskrift

bism allah duriba hadha’l-dirham bi-madinat al-salam sana ithnatayn wa ‘ashrin wa thalathmi’a
“i Guds navn denne dirhem blev præget i Madinat al-Salam i året to og tyve og tre hundrede”.

Ydre omskrift

lillah al-amr min qabl wa min ba’d wa yawma‘idhin yafrahu al-mu’minin bi-nasr allah
”Afgørelsen tilkommer Gud, førhen og fremover. På den dag vil de troende fryde sig over Guds hjælp”.
(sura 30, Byzantinerne (al-Rum) del af vers 4 og 5)


Bagside

Midterfelt

lillah / muhammad rasul allah / lillah al-qahir billah / al-muntaqim min a‘da / allah li-din allah
”for Gud, Muhammad er Guds sendebud, for Gud, al-Qahir billah, Ham, der hævner sig på Guds fjender for Guds religion”.

Omskrift

muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)

Historisk note

Al-Qahir blev kalif, efter at hans bror, al-Muqtadir, døde i kamp i 320 H (932 AD). Under al-Muqtadirs 24-årige regeringsperiode havde al-Qahir stået som et i det store og hele magtesløs vidne til sin uduelige brors ekstravagance og dårlige ledelse. Mens dette skete erklærede nye dynastier og ledere deres uafhængighed af abbasiderne.

De shiitiske fatimider havde allerede i 297 (909) gjort krav på kalifatet til dem selv, og de spanske umayyader fulgte efter, da ‘Abd al-Rahman 3. udråbte sig til kalif med titlen al-Nasir li-Din Allah i 316 (928).

Buyidernes magt øgedes i Iran, mens qarmaterne fra Bahrain regelmæssigt angreb karavaner med pilgrimme på vej til Mekka. En mislykket paladsrevolution i 317 (929) førte til, at al-Qahir blev udråbt til kalif, men al-Muqtadir blev genindsat efter blot to dage, og al-Qahir forsvandt tilbage i ubemærketheden.

Det lader til, at al-Qahir, da han endelig blev kalif, var blevet næsten vanvittig af frustration og afmægtigt raseri. Hans hævngerrige og stædige personlighed forværrede, hvad der allerede var en yderst usikker politisk situation. Historikeren Mas’udi skrev, at hans voldelige anfald gjorde ham frygtet af sine undersåtter. Han var altid bevæbnet med en lang lanse, som han tog med, når han bevægede sig rundt i sit palads, og han plejede at bruge den mod enhver, han egenhændigt ønskede at slå ihjel.

Al-Qahir udviklede en afsky over for shiitterne, og dette fik ham til at anbringe den hadefulde titel ”Ham, der hævner sig på Guds fjender for Guds religion” på sin mønt i 322 H. Denne indskrift blev fjernet fire måneder senere, da al-Qahir efter lidt mere end halvandet år blev afsat og blindet. Det er hans søn og arvings navn, Abu’l-Qasim, der står på denne mønt, men han blev faktisk efterfulgt af sin nevø, al-Radi, en søn af al-Muqtadir.

Copyright 2022 © - Davids Samling