Det abbasidiske kalifat, 2. periode, 218-334 H/833-946 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu / en udvisket linje / amir al-mu’minin
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, … , Amir al-Mu’minin”.
Indre omskrift
bism allah duriba hadha’l-dinar bi-misr sana khams wa khamsin wa mi’atayn
“i Guds navn denne dinar blev præget i Misr i året fem og halvtreds og to hundrede”.
Ydre omskrift
lillah al-amr min qabl wa min ba’d wa yawma‘idhin yafrahu al-mu’minin bi-nasr allah
”Afgørelsen tilkommer Gud, førhen og fremover. På den dag vil de troende fryde sig over Guds hjælp”.
(sura 30, Byzantinerne (al-Rum) del af vers 4 og 5)
Bagside
Midterfelt
lillah / muhammad / rasul / allah / en udvisket linje / amir al-mu’minin
”for Gud, Muhammad er Guds sendebud, … , De Troendes Hersker”.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
Det abbasidiske kalifats 2. periode begyndte 219 H (834 AD), da guld- og sølvudmøntningen endnu engang var standardiseret, og hver mønt bar møntstedets navn, datering, kaliffens navn og nogle gange også hans arvings navn.
Al-Mu‘tasim, Rashids tredje søn, efterfulgte Ma’mun som kalif efter at have været en succesrig hærfører i Anatolien. Som kalif ledte han endnu fire felttog, hvilket gjorde, at han fik titlen ghazi (Islams Kriger) og ”De Vantros Hammer”.
Al-Mu‘tasim besluttede at mindske sin afhængighed af de arabere i Khorasan, som indtil da havde udgjort rygraden i den abbasidiske hær. Han rekrutterede tyrkiske og nordafrikanske professionelle slavertropper (ghulam’er) og etablerede en ny administrativ hovedstad i Samarra nord for Baghdad.
Det var al-Mu‘tasim, der først satte sit navn i den fjerde linje på guld- og sølvmønterne, mens hans søn, al-Mutawakkil, også tilføjede sin arvings navn.
Dette fik rivaliseringen om arvefølgen til at blusse op endnu engang, og da al-Mutawakkil blev myrdet af sin søn al-Muntasir i 247 (861), blev dette det første virkelige slag mod den abbasidiske stat.
Hermed begyndte en periode med dynastisk anarki og en voksende tyrkisk styrke. Al-Muntasirs regeringstid var også vidne til, at en strikt ortodoksi vandt indpas i den religiøse verden, og det afsluttede den undersøgende ånd, som havde udmærket Ma’muns regeringstid.
Denne mønt blev præget i 255 (869), det år al-Mu’tazz døde og al-Muhtadi efterfulgte ham.
Den blev utvivlsomt udstedt af sidstnævnte, sandsynligvis lige i starten af hans korte regeringstid. Navnene i den fjerde linje på for- og bagsiden er ikke kun udvisket på mønten, men er faktisk skåret fra stemplerne.
Da møntværkstedets leder blev informeret om al-Muhtadis indsættelse – og før nye stempler var blevet skåret, der bar dennes navn – må han have brugt al-Mu’tazzs gamle stempler dateret 255 H og efterladt spor af navnene på hans søn ’Abd Allah – den nærmeste arving – på forsiden, og al-Mu’tazz’s eget på bagsiden.
