Tre kapitæler af alabast
Syrien, Raqqa; omkring 800
H: 32 cm (35/1986)
H: 25,5 cm (1/2001)
H 24,5 cm (2/2001)
H: 25,5 cm (1/2001)
H 24,5 cm (2/2001)
Inventarnummer 35/1986, 1/2001 & 2/2001
Kapitælerne har alle tre rødder i Antikkens klassiske formsprog, men der er tale om en gradvis videreudvikling af de klassiske motiver og om en ny form for stilisering, der er karakteristisk for abbasiderne.
De tre kapitæler stammer fra området omkring den syriske by Nikephorion, der erobredes i 639 af de muslimske styrker og omdøbtes til Raqqa. Under den abbasidiske kalif Harun al-Rashid oplevede Raqqa sin største udvikling i forbindelse med, at han gjorde byen til kalifatets hovedstad i 796-808 og blandt andet anlagde et kæmpemæssigt palads-område.
Korset på den seneste kapitæl (2/2001) vidner om, at også andre trosretninger end islam tolereredes i Raqqa, hvor kirker, klostre og biskopper eksisterede helt op i det 12. århundrede. Denne kapitæl er et eksempel på den smigskårne stil, hvor udviklingen bort fra de klassiske planteornamenter mod et abstrakt formsprog er komplet. Her er det svært at afgøre, hvad der er motiv, og hvad der danner bag-grund. Om end den smigskårne stil udvikledes af muslimerne som en helt ny stilart i denne periode, så viser kapitælen, at denne stilart også kunne anvendes af andre religioner i området.
De tre kapitæler stammer fra området omkring den syriske by Nikephorion, der erobredes i 639 af de muslimske styrker og omdøbtes til Raqqa. Under den abbasidiske kalif Harun al-Rashid oplevede Raqqa sin største udvikling i forbindelse med, at han gjorde byen til kalifatets hovedstad i 796-808 og blandt andet anlagde et kæmpemæssigt palads-område.
Korset på den seneste kapitæl (2/2001) vidner om, at også andre trosretninger end islam tolereredes i Raqqa, hvor kirker, klostre og biskopper eksisterede helt op i det 12. århundrede. Denne kapitæl er et eksempel på den smigskårne stil, hvor udviklingen bort fra de klassiske planteornamenter mod et abstrakt formsprog er komplet. Her er det svært at afgøre, hvad der er motiv, og hvad der danner bag-grund. Om end den smigskårne stil udvikledes af muslimerne som en helt ny stilart i denne periode, så viser kapitælen, at denne stilart også kunne anvendes af andre religioner i området.
Publiceret i
Publiceret i
35/1986
Sotheby’s London, 15/10-1986, lot 128;
Kunst fra Islams Verden, 8.-18. århundrede, Louisiana, Humlebæk 1987, kat.nr. 2;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 271;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 63;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 384;
1/2001
Drouot- Richelieu, Paris, 20/5-2000, lot 144;
2/2001
Drouot- Richelieu, Paris, 20/5-2000, lot 147;
Sheila S. Blair og Jonathan M. Bloom (red.): Cosmophilia. Islamic Art from the David Collection, Copenhagen, McMullen Museum of Art, Boston College, Boston 2006, kat.nr. 81;
Mattia Guidetti: In the shadow of the church: the building of mosques in early medieval Syria, Leiden [2017], tav. 7;
Sotheby’s London, 15/10-1986, lot 128;
Kunst fra Islams Verden, 8.-18. århundrede, Louisiana, Humlebæk 1987, kat.nr. 2;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 271;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 63;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 384;
1/2001
Drouot- Richelieu, Paris, 20/5-2000, lot 144;
2/2001
Drouot- Richelieu, Paris, 20/5-2000, lot 147;
Sheila S. Blair og Jonathan M. Bloom (red.): Cosmophilia. Islamic Art from the David Collection, Copenhagen, McMullen Museum of Art, Boston College, Boston 2006, kat.nr. 81;
Mattia Guidetti: In the shadow of the church: the building of mosques in early medieval Syria, Leiden [2017], tav. 7;
