Kreative designs, krea værksted og fabeldyr
20. oktober 2024
17.00
15. oktober - 20. oktober
I efterårsferien kan du opleve fantasifulde kreationer skabt af mode- og tekstilstuderende på Det Kongelige Akademis kandidatuddannelse. Du kan både som voksen og barn skabe dit eget miniature billede eller tage med på børneomvisninger om fabeldyr, engle, dæmoner og eventyr.
MODE OG TEKSTILDESIGN INSPIRERET AF DAVIDS SAMLING
Oplev Davids Samling igennem de mode- og tekstilstuderendes øjne fra Det Kongelige Akademis kandidatuddannelse i hele efterårsferien.
De studerende fra kandidatprogrammet Fashion, Clothing and Textile har i foråret søgt inspiration fra Davids Samling til at designe med mangfoldighed for øje. Med udgangspunkt i en undersøgelse af balancen mellem kulturel appropriation vs. kulturel påskønnelse har de studerende ladet sig inspirere af Davids Samling. Det er der blevet både eventyrlige, tankevækkende og fantasifulde kreationer ud af.
Modetøj og tekstiler handler om at udvikle en dyb forståelse for blandt andet rummelighed i stil, køn, aldring og etnicitet, og gennem forløbet har de studerende reflekteret over, hvordan man som designer kan bruge inspiration fra andre kulturer med respekt og omtanke.
Kreationerne integreres i samlingens udstillinger og skaber nye kontekster og vinkler til samlingen. De studerende har inddraget egne fortællinger, geografiske referencer, historiske vinkler og forenet dem med fortællinger fra værkerne på museet.
Opdagelse i former, farver og figurer. Lav dit eget miniature billede i collage
Gå på opdagelse i former, farver og figurer på Davids Samling. På børneworkshoppen skal du lave dit helt eget miniaturebillede vejledt af Anna Amiri Melchior. I en mindre gruppe tages du med rundt på museet og introduceres til former, farver og figurer i samlingen, som kan bruges til inspiration, når du selv skal arbejde med miniaturen i vores værksted. Vi vil også se på de designstuderendes kreationer fra Det Kongelige Akademi, som kun kan opleves i efterårsferien. Vi arbejder med collage og tegning.
Anna Amiri Melchior er uddannet antropolog fra København Uni og har læst kunst på London University of Arts. Til daglig arbejder hun som pædagog og lærer på Bernadotteskolen med et gennemgående fokus på kreativitet, er rådgiver hos WIINSTEDT TÆPPE- & KUNSTGALLERI og laver kunst i strik. Anna har tidligere afholdt kunstworkshops for børn og voksne, og dette er første gang hos Davids Samling.
Søndag d. 13/10 kl. 13 - 15 afholdes workshoppen for voksne
Tirsdag d. 15/10 og onsdag d. 16/10 afholdes workshoppen for børn i alderen 7-12
12 personer per workshop
Kl. 13-15
Tilmeldingen er bindende, og skulle I blive forhindrede gives besked til museet, så andre kan få glæde af pladsen.
Gratis omvisninger for børn
Tag børnene eller børnebørnene med på en spændende tur rundt på Davids Samling og hør meget mere om engle og dæmoner i kunsten, eller tag med på et sandt eventyr og lær om fabeldyr og historier i den islamiske samling.
Torsdag den 17. oktober kl. 13.00, ”Engle og dæmoner i Davids Samling”
Fredag den 18. oktober kl., 13.00, ”Fabelvæsner og eventyr i den islamiske samling”
Book din gratis billet via kalenderen