Kufi skriftens comeback - Om typografi, kufi og kalligrafi
Kom med når den libanesiskfødte dr. Nadine Chahine fortæller om den tidlige kufi-skrift og hvordan et arabisk manuskript fra det 9. århundrede har inspireret et helt typografisk projekt.

Om foredraget
Kufisk skrift er en variant af arabisk skrift, der udvikledes over flere århundredes brug i arabiske manuskripter. Nadine Chahine vil præsentere et typografisk designprojekt inspireret af tidlig kufi. Hør mere om selve designprocessen, og kompleksiteten i udviklingen af typografien.
Foredraget er på engelsk.
Om taleren
Dr. Nadine Chahine er en prisvindende designer, der blandt andet står bag følgende fonts: Frutiger Arabic, Neue Helvetica Arabic, Univers Next Arabic, Palatino Arabic og Koufiya.
Hendes kunder inkluderer: Google, Sony, The Executive Councel of Dubai, Aljazeera, An-Nahar Newspaper, Etihad Airways, H&M, mbc, SKY News Arabia og Toyota. Hun har senest arbejdet med projekter for ArabicType Ltd og med mbc Shahid, Intel, Bulgari og Bloomberg Asharq.