Kalligrafens rejse – praksis og spiritualitet

Dato

18. september 2024

Tid

17.00

Gæst

Nuria Garcia Masip

Arabisk kalligrafi er en af de mest bemærkelsesværdige kunstformer i den islamiske verden. Kalligrafien er en levende kunstgenre, som stadig overleveres fra mester til studerende gennem mange års intensivt og dedikeret arbejde. 

Om foredraget

I dette foredrag introducerer den spanskfødte mesterkalligraf Nuria Garcia Masip os til kalligrafien og hendes egen personlige rejse – fra hun opdagede kalligrafien til hendes studier hos nogle af de største nulevende tyrkiske mestre. Nuria Garcia Masip åbner en dør til en pulserende verden af kreativ praksis og den dertilhørende spiritualitet.

Foredraget er på engelsk. 

Nuria Garcia Masip afholder en gratis workshop i kalligrafi torsdag d. 19. september. Tilmelding via ”Kalender”.

Om taleren

Nuria Garcia Masip er profressionel kalligraf og forsker. Hun var i mesterlære hos Mohamed Zakariya (Washington DC), Hasan Çelebi og Davut Bektas (Istanbul). Efter 7 år modtog hun i 2007 sit diplom (ijazah) i thuluth- og naskh-skrift. Masip har vundet flere prestigefyldte internationale priser, organiseret adskillige workshops og konferencer, og hendes arbejder indgår i både private og museumssamlinger. Masip har en mastergrad fra Sorbonne Universitet i Frankrig, hvor hun i øjeblikket arbejder på sin doktorafhandling.

Copyright 2022 © - Davids Samling