Bagratide-dronningen Ta’mar af Georgien regerede fra 1184-1213 AD/580-610 H, og blev efterfulgt af sønnen Giorgi Lasha, og siden i 1223 AD (620 H) af hendes datter Rusudan. Rusudans regeringstid blev mærket af en serie katastrofer, som endte med mongolernes totale undertvingelse af det østlige Georgien. Rusudan fik problemer, kort efter at hun havde besteget tronen, da den sidste khwarazm-shah hersker, Jalal al-Din Mangubarni, rykkede frem mod Georgien i sin flugt fra de mongolske forfølgere.

Hans tropper besejrede først Rusudans hær i 622 H (1225 AD) og erobrede derpå det følgende år Tbilisi og dermed det kongelige skatkammer. Mangubarni massakrerede de kristne i byen og ødelagde deres kirker og regerede derefter i triumf, idet det var lykkedes ham at gøre, hvad seljukkerne selv på deres magts tinde ikke havde kunnet.

Mangubarni drog videre for at belejre armenerne i Akhlat, på den nordlige bred af Van-søen i det østlige Tyrkiet. Mens han befandt sig der, angreb georgierne og brændte Tbilisi ned og spredtes, før de kunne blive indhentet. I 625 (1228) stod Mangubarni atter over for mongolerne i kamp og led et svidende nederlag. De fleste af hans mænd blev dræbt, men han undslap selv. I resten af sit liv fortsatte han med felttog ind i Georgien og Aserbajdsjan. Efter nogle træfninger med mongolerne blev han tilfangetaget og myrdet af en kurder i dhu’l-qada 628 (august 1231).
Efter at han havde beslaglagt skatkammeret i Tbilisi beordrede Mangubarni, at de ingot-mønter af kobber, som oprindeligt var udstedt af Ta’mar og Giorgi Lasha, skulle præges over.

Denne ingot-mønt var så stor, at den blev præget to gange, med for- og bagsidestempler på begge sider. Efter at Rusudan i 1230 AD (628 H) havde generobret Tbilisi, beordrede hun, at hendes eget kontramærke skulle anbringes for at genetablere møntens værdi.