De buyidiske herskere i Irak og Khuzistan, 320-454 H/932-1062 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt omkranset af en cirkel
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu / ‘ali ibn buwayh
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd, ‘Ali ibn Buwayh”.
Indre omskrift
bism allah duriba hadha’l-dirham bi-shiraz sana arba‘ wa ‘ashrin wa thalathmi‘a
“i Guds navn denne dirhem blev præget i Shiraz i året fire og tyve og tre hundrede”.
Ydre omskrift
lillah al-amr min qabl wa min ba’d wa yawma‘idhin yafrahu al-mu’minin bi-nasr allah
”Afgørelsen tilkommer Gud, førhen og fremover. På den dag vil de troende fryde sig over Guds hjælp”.
(sura 30, Byzantinerne (al-Rum) del af vers 4 og 5)
Bagside
Midterfelt omkranset af en dobbelt cirkel
lillah / muhammad / rasul allah / al-radi billah
”for Gud, Muhammad er Guds sendebud, al-Radi billah”.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
På nogle måder ligner grundlæggeren af den buyidiske stat, ‘Imad al-Dawla ‘Ali ibn Buwayhs karriere om Napoleons. Han kom som næsten totalt ukendt fra det nordlige Iran – som på det tidspunkt var en ubemærket provins – og grundlagde en stat, som bestod i over et hundrede år i et af de mest urolige hjørner af den islamiske verden.
‘Imad al-Dawla regerede selv over de rige områder i Fars og anbragte sine yngre brødre som satellitherskere i Irak og det nordlige Iran.
Al-Mustakfi, den sidste af de sunnistiske kaliffer, som havde nogen verdslig magt, var tvunget til at tildele laqab’s (ærestitler, religiøse eller politiske) til alle disse tre guvernører, men i 334 H (946 AD) blev han erstattet af al-Muti‘, som aldrig var mere end en magtesløs nikkedukke for den buyidiske familie.
I modsætning til Napoleon døde ‘Imad al-Dawla barnløs i en alder af 57 år i Shiraz i 338 (949), mens han var på magtens tinde. Han efterlod en løst sammensluttet stat, som skulle give iransk kultur og velstand en renæssance.
Før han og hans brødre modtog kalifal anerkendelse, var de kun kendte ved deres personlige navne og deres faders navn på mønterne. Således optræder ‘Imad al-Dawla fra 322 til 334 H kun som ‘Ali ibn Buwayh (eller på farsi, Buya). Mens hans brødre altid anbragte hans navn som den øverste emir på de mønter, de prægede, så optræder hans navn alene på de mønter, han selv udstedte. Ærestitlerne, som kaliffen gav til næsten alle de buyidiske herskere, blev lagt til deres navne. Den første af disse var ‘Imad al-Dawla (Statens Hjørnesten). Irans herskere fortsatte med at bruge sådanne ærestitler indtil Pahlavi Rida (Reza) Shahs tiltrædelse i 1344 (1925).
