Byen Jaipur blev grundlagt af raja Jay Singh 2. i 1141 H (1728 AD), da han forlod Amber, den tidligere hovedstad ikke langt derfra mod vest, til fordel for sin nye regeringsby.

Han beskæftigede dygtige håndværkere, som designede og byggede Jaipur til hans tilfredshed, modelleret over Ahmadabad, Gujarats hovedstad, med brede boulevarder og rummelige basarer.

Jay Singh blev anset for at være en dygtig hersker og en talentfuld mand, som vandt mogulernes respekt med de astronomiske observatorier, han byggede i det nordlige Indien, og hans astrologiske tabeller, for hvilke Aurangzeb tildelte ham titlen sawa’i, der betyder ”en og en kvart” eller ”bedre end den bedste”, en ærestitel, som kom til at være forbundet med statens navn.

I det 19. århundredes første år blev Jaipur splittet af intern splid og marathaernes plyndringer, hvilket resulterede i, at den herskende maharaja tog imod det engelske East India Companys beskyttelse, skønt mønterne fortsat blev udstedt i stormogulen Bahadur Shah 2.s navn.

Bahadur Shah var den sidste stormogul, men englænderne omtalte ham normalt som ”Delhis konge”. Han var kun en patetisk afglans af de stormoguler, som havde hersket før ham, og han var for fattig til at udstede rigtige mønter i sit eget navn.

Hans navn blev dog stadig nævnt i khutba’en (imamens tale i forbindelse med Fredagsbønnen) og udmøntningen (sikka) fra adskillige stater, hvor mogulerne tidligere havde hersket, herunder Jaipur.

Jhar’en i bagsidens inskription til højre for den midterste linje er Jaipurs symbol, der ses på alle mønter fra dette møntsted. Det ligner en seks-bladet stilk, med en blomst øverst.