Mysore-sultanatet, 1174-1212 H/1761-1798 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
muhammad / din-i ahmad dar jahan / ast / rawshan / za fath-i haydar h a imami darb / patan sal sara sana 6121
“Muhammad, Den mest lovpristes religion er oplyst i verden af Haydar Has sejr. Imami [rupi] præget i Patan i [det cykliske] år sara [dvs. 42] i [mauludi] året 6121 [dvs. 1216]”.
Bagside
Midterfelt
huwwa / al-sultan al-wa / hid / al-‘adil tarikh-i julus sal sakh / siwum bahari sana 6 julus
“Han er den enestående, den retfærdige sultan. Tronbestigelsesåret [cykliske år] sakh [dvs. 37] den tredje af Bahari., Regeringsår 6”.
Historisk note
Historisk note
Staten Mysore blev grundlagt, efter at hindu-rajaernes kongerige Vijayanagar faldt sammen i 973 H (1565 AD). Den blev grundlagt af Raja Wodata, som regerede i den sidste hersker over Vijayanagars navn, før han krævede selvstændighed i 986 (1578).
Raja Wodatas efterkommere herskede fortsat indtil 1146 (1733), hvor en anarkistisk periode gjorde det muligt for Haydar ’Ali, en officer, som havde udmærket sig ved sine militære succeser, selv at gribe magten.
Englænderne forsøgte at styrte ham, men var tvungne til at slutte en aftale med ham i 1183 (1769). Efterfølgende nægtede de at hjælpe ham i hans konflikt med marathaerne, hvilket fik Haydar til at indhente hjælp fra franske officerer, som trænede hans søn, Tipu, til at blive en fremragende militærleder.
Man erklærede englænderne krig i 1195 (1780) og Tipu vandt en sejr over dem to år senere, lige inden faderen døde. En usikker fred blev nået i 1198 (1784), men Tipus angreb på rajaen over Travancore provokerede englænderne til at invadere Mysore i 1207 (1792).
Betingelserne ved fredesaftalen fra Seringapatam tvang Tipu til at afstå halvdelen af sine territorier til englænderne, til at betale 30 millioner rupi som krigserstatning samt udlevere to af sine sønner som gidsler. Han var ikke i stand til at samle støtte fra andre fremmede magter, og englænderne, som var allierede med nizamen i Hyderabad og marathaerne, stormede Seringapatam og dræbte Tipu Sultan i 1212 (1797).
Tipu Sultan udstedte meget originale og markante mønter, ulig nogen anden fra den islamiske verden. Disse indbefattede fire forskellige af guld, syv af sølv og fem af kobber.
Tipu Sultans mønter er formelt set anonyme, med kun bogstaverne H A, som henviser til faderen Haydar ’Ali. Han giver den præcises dag, måned og år for sin tronbestigelse i en tidsregning, som han selv har opfundet, og med sine regeringsår i både cykliske år og tal.
Det er således ikke overraskende, at mange anså Tipu Sultan som meget ekcentrisk, hvis ikke halvtosset. Denne sølvrupi blev præget, da han var på sin magts tinde.