Isfad med klokke af porcelæn
Den Kongelige Porcelainsfabrik, 1803-1804

I Davids Samling har vi hovedsageligt middagsservice fra Den Kongelige Porcelainsfabrik. Heriblandt er dette runde isfad af porcelæn, dekoreret i blåt med musselmønster. Til det hører en smuk klokke med opadskrånende sider, som er prydet med fjorten skiftevis plane og gennembrudte bælter, der er formet som akantusblomsterstængler. I toppen ses en lågknop i form af et stærkt stiliseret sneglehus.

Som porcelænstype nævnes et isfad med klokke af flere som et særlig dansk fænomen, idet formen ikke kendes fra andre fabrikker i tiden, hverken i Danmark eller i udlandet.¹ Derfor anses det i dag for at være en nyskabelse fra Den Kongelige Porcelainsfabrik, der i tiden omkring det 18. århundredes slutning til begyndelsen af det 19. århundrede arbejdede med isfade i to designs og med forskellige dekorationer. Nærværende model med musselmønster skønnes at være fremstillet i årene 1803-1804, hvorimod museets andet isfad med isklokke (KP 54) er skabt noget tidligere, ca. 1782.²

Det er porcelænsmaleren Lars Hansen, som har malet isfadet, ligesom han også har malet museets ispotte (KP 175). Desværre er det uvist, hvem der har malet klokken, idet signaturen er utydelig. Dog er der højst sandsynligt tale om en maler, der ligesom Lars Hansen specialiserede sig i at arbejde med Den Kongelige Porcelainsfabriks blå dekorationer, hvor musselmønstret er det mest berømte. Det bygger på motiver fra kinesisk porcelænsmaleri og fik sin endelige udformning i Meissen i Tyskland, hvorefter man kopierede det på Den Kongelige Porcelainsfabrik fra ca. midten af 1770’erne. Mønstret undergik dog en del ændringer i løbet af den første tid, hvilket bl.a. skyldtes porcelænmalernes personlige malemåde. Og senere, i slutningen af det 19. århundrede, tjente musselmønstret som forbillede for fabrikkens populære og højtskattede halv- og helblondeservicer. ³