Fad af fajance
Store Kongensgade, ca. 1740
Diam: 26 cm
Inventarnummer NF 75
Der blev skabt adskillige typer fade og tallerkner på Store Kongensgade-fabrikken. Deres profiler varierer meget, men fælles for dem alle er de fine dekorationer med forskellige mønstre, hvor ofte blomster, løvværk og frugter er i fokus.
Dette blådekorerede fad bærer et mønster med østasiatisk inspirerede blomster, siv og blade, der er arrangeret i en vifteformet bund eller ”kurv”. Med til mønstret hører en fugl, der sidder på en stilk i højre side samt et svævende insekt, der ses øverst i midten af dekorationen. Den iøjefaldende sekskantede fane er inddelt i seks felter, der skiftevis er udført med blå dekoration på hvid grund og hvid dekoration på blå grund.
Mønstret, der også går under navnet ”japansk kurv”, kendes fra ganske få, runde og sekskantede fade, som blev udført på Store Kongensgade-fabrikken. Det blev skabt henimod slutningen af Johan Ernst Pfaus tid som leder på fabrikken og var et af de få mønstre, som fabrikkens nye leder Christian Gierløf (1706-1786) valgte at arbejde videre med, da han satte sig i direktørstolen i 1749.1

Publiceret i
Publiceret i
C.L. David: ”Fajancefabriken i Store Kongensgade” i C.L. Davids Samling, Tredje del, København 1958, s. 37;
Kai Uldall: Gammel dansk fajence: Fra fabriker i kongeriget og hertugdømmerne, København 1961, s. 36-37 samt ill. 26;
Jørgen Ahlefeldt-Laurvig og Kai Uldall: Fajencer fra fabriken i St. Kongensgade, København 1970, s. 64;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 39 samt planche 23;
Jørgen Ahlefeldt-Laurvig: Københavnske fajancer fra 1700-tallet, Københavns Bymuseum, København 1974, kat. 105, s. 22;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1983, kat. 120, s. 49;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Kai Uldall: Gammel dansk fajence. Fra fabriker i kongeriget og hertugdømmerne, København 1961, s. 189-190.