Bakkebordsblad af fajance
Store Kongensgade, 1749-1771
Bakkebordsblad: H: 81; B: 53 cm
Bord af bemalet træ: H: 69; L: 87,8; B: 59,6 cm
Bord af bemalet træ: H: 69; L: 87,8; B: 59,6 cm
Inventarnummer NF 1
Til Store Kongensgade-fabrikkens største arbejder hører de såkaldte bakkebordsblade af fajance. De blev skabt med det formål at blive fastgjort til eller nedfældet i et bord, hvorpå man satte testel og især temaskiner. Materialet var hensigtsmæssigt i forhold til kogende vand, idet man således undgik at ødelægge de velpolerede bordplader i fint træ, hvorpå man tidligere havde placeret flade plateauer (NF 46) eller bakker – sagt med andre ord: bordskånere. Og fordi bakkebordsbladene både var mere sikre og praktiske, blev de udført i en meget høj kunstnerisk kvalitet, både hvad angik form og dekoration.1
Kendetegnende for bakkebordsbladene fra Store Kongensgade-fabrikken er deres størrelse, dekorationerne i blåt samt mangfoldigheden i motiverne, der som oftest består af rigt varierede billedfelter med indramninger. Bakkebordsbladene blev formentlig fremstillet og solgt i et stort antal, hvilket medførte, at man på andre fabrikker i Norden også fik interesse for at starte en lignende produktion. Ikke desto mindre forblev bakkebordsbladene fra Store Kongensgade populære. At der i dag er et så stort et antal bevaret skyldes højst sandsynligt, at mange (stadig) sidder godt beskyttet i borde, hvilket har kunnet sikre dem mod afslag og store revner.2
Det rektangulære bakkebordsblad i Davids Samling er fæstnet i et bord af bemalet træ. Det har rundede hjørner og en høj, rundprofileret kant, hvilket vidner om, at det blev udført i tiden, hvor Christian Gierløf var leder af Store Kongensgade-fabrikken, nemlig perioden 1749-1771.3 Dekorationen består af et centreret landskabssceneri med en vildtsvinejagt i fokus. Denne er indrammet af rocailler, i hvilke slægten Blomes våben med en springende hund indgår. Som så mange andre bakkebordsblade er dette usigneret.
Foruden dette bakkebordsblad findes fem andre fra Store Kongensgade-fabrikken i Davids Samling. De er alle erhvervet af museets stifter C.L. David.
Kendetegnende for bakkebordsbladene fra Store Kongensgade-fabrikken er deres størrelse, dekorationerne i blåt samt mangfoldigheden i motiverne, der som oftest består af rigt varierede billedfelter med indramninger. Bakkebordsbladene blev formentlig fremstillet og solgt i et stort antal, hvilket medførte, at man på andre fabrikker i Norden også fik interesse for at starte en lignende produktion. Ikke desto mindre forblev bakkebordsbladene fra Store Kongensgade populære. At der i dag er et så stort et antal bevaret skyldes højst sandsynligt, at mange (stadig) sidder godt beskyttet i borde, hvilket har kunnet sikre dem mod afslag og store revner.2
Det rektangulære bakkebordsblad i Davids Samling er fæstnet i et bord af bemalet træ. Det har rundede hjørner og en høj, rundprofileret kant, hvilket vidner om, at det blev udført i tiden, hvor Christian Gierløf var leder af Store Kongensgade-fabrikken, nemlig perioden 1749-1771.3 Dekorationen består af et centreret landskabssceneri med en vildtsvinejagt i fokus. Denne er indrammet af rocailler, i hvilke slægten Blomes våben med en springende hund indgår. Som så mange andre bakkebordsblade er dette usigneret.
Foruden dette bakkebordsblad findes fem andre fra Store Kongensgade-fabrikken i Davids Samling. De er alle erhvervet af museets stifter C.L. David.
Publiceret i
Publiceret i
Danske Fajancer fra det 18. Aarhundrede, Det danske kunstindustrimuseum, København 1931, kat. 182;
C.L. David: ”Fajancefabriken i Store Kongensgade” i C.L. Davids Samling, Tredje del, København 1958, s. 15-16 samt 33;
C.L. David: C.L. Davids Samling, København 1960, s. 48 (omtalt);
Jørgen Ahlefeldt-Laurvig og Kai Uldall: Fajencer fra fabriken i St. Kongensgade, København 1970, fig. 65, s. 158;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 32, tav. 25;
Jørgen Ahlefeldt-Laurvig: Københavnske fajancer fra 1700-tallet, Københavns Bymuseum, København 1974, kat. 152, s. 27;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1983, kat. 128, s. 51;
Lars Dybdahl (red.): Dansk designhistorie, 1, København 2023, s. 55;
C.L. David: ”Fajancefabriken i Store Kongensgade” i C.L. Davids Samling, Tredje del, København 1958, s. 15-16 samt 33;
C.L. David: C.L. Davids Samling, København 1960, s. 48 (omtalt);
Jørgen Ahlefeldt-Laurvig og Kai Uldall: Fajencer fra fabriken i St. Kongensgade, København 1970, fig. 65, s. 158;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 32, tav. 25;
Jørgen Ahlefeldt-Laurvig: Københavnske fajancer fra 1700-tallet, Københavns Bymuseum, København 1974, kat. 152, s. 27;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1983, kat. 128, s. 51;
Lars Dybdahl (red.): Dansk designhistorie, 1, København 2023, s. 55;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Beskrives bl.a. af Jørgen Ahlefeldt-Laurvig og Kai Uldall i deres bog Fajencer fra fabriken i St. Kongensgade, København 1970.
2.
Jørgen Ahlefeldt-Laurvig og Kai Uldall: Fajencer fra fabriken i St. Kongensgade, København 1970, s. 137-140.
3.
Kai Uldall: Gammel dansk fajence. Fra fabriker i kongeriget og hertugdømmerne, København 1961, s. 43. I fabrikkens første årtier havde de høje kanter og lige afskårne hjørner.
