Seks tyrkerkopper af porcelæn
Den Kongelige Porcelainsfabrik, 18. århundredes slutning
H: 4,3 – 5 cm
Inventarnummer KP 4, KP 7a, KP 7b, KP 8, KP 29 & KP 30
I slutningen af det 18. århundrede startede man en produktion af små, hankeløse og halvkugleformede kopper uden tilhørende underkopper på Den Kongelige Porcelainsfabrik. De gik under navnet tyrkerkopper.1 Inspirationen kom fra porcelænsfabrikken i Meissen, der siden begyndelsen af 1720’erne havde fremstillet de såkaldte Türkenkoppchen eller Türkenbecher. Andre fabrikker i Tyskland fremstillede lignende kopper, der var skabt til at indeholde en mørk, intens kaffe.
De seks tyrkerkopper i Davids Samling viser den variation, der var i dekorationerne. Kopperne blev oftest dekoreret med stiliserede blomster og/eller blade, bl.a. med det såkaldte ’indianske maleri’ (KP 5 a-b). Farvepaletten var broget, men dog begrænset til jernrød, purpur, blå og guld. Enkelte af tyrkerkopper har en blomst i bunden af koppen.
Desværre ved vi meget lidt om tyrkerkopperne fra Den Kongelige Porcelainsfabrik. Sandsynligvis drømte man om at påbegynde et handelseventyr, som dét man havde på Meissen-fabrikken, hvor man eksporterede tyrkerkopper til Det Osmanniske Rige. Men meget tyder på, at det forblev en drøm i Danmark: Til trods for en stor produktion af tyrkerkopper, er der er ikke dokumenteret noget større salg – hverken internationalt eller nationalt.2
De seks tyrkerkopper i Davids Samling viser den variation, der var i dekorationerne. Kopperne blev oftest dekoreret med stiliserede blomster og/eller blade, bl.a. med det såkaldte ’indianske maleri’ (KP 5 a-b). Farvepaletten var broget, men dog begrænset til jernrød, purpur, blå og guld. Enkelte af tyrkerkopper har en blomst i bunden af koppen.
Desværre ved vi meget lidt om tyrkerkopperne fra Den Kongelige Porcelainsfabrik. Sandsynligvis drømte man om at påbegynde et handelseventyr, som dét man havde på Meissen-fabrikken, hvor man eksporterede tyrkerkopper til Det Osmanniske Rige. Men meget tyder på, at det forblev en drøm i Danmark: Til trods for en stor produktion af tyrkerkopper, er der er ikke dokumenteret noget større salg – hverken internationalt eller nationalt.2
Publiceret i
Publiceret i
Bredo L. Grandjean: Kongelig Dansk Porcelain: 1775-1884, København 1962, s. 27, 251–252;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 17, 19;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1983, kat. 4–8, s. 16;
Lauritz G. Dorenfeldt: Kongeligt porcelæn: brogetmalet porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik 1775-1810, København 2016, s. 83–84;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 17, 19;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1983, kat. 4–8, s. 16;
Lauritz G. Dorenfeldt: Kongeligt porcelæn: brogetmalet porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik 1775-1810, København 2016, s. 83–84;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Der er tvivl om, hvornår produktionen påbegyndes. Ifølge brændingslisterne har de ikke været fremstillet før 1779. Se Bredo L. Grandjean: Kongelig Dansk Porcelain: 1775-1884, København 1962, s. 251.
2.
I 1784 optælles fabrikkens beholdning til at rumme 6000 brogetmalede, 123 udekorerede og 579 blåmalede tyrkerkopper. I 1800 lyder magasinoptællingen på 5114 tyrkerkopper. Bredo L. Grandjean: Kongelig Dansk Porcelain: 1775-1884, København 1962, s. 251.