Det abbasidiske dynasti har sit navn fra al-‘Abbas ibn ‘Abd al-Muttalib ibn Hashim, profeten Muhammads onkel. Dette fornemme slægtskab fik den første abbasidiske kalif, al-Saffah ibn Muhammad, til fredag 12. rabi‘ II 132 H = 28. november 749 AD at bekendtgøre over for forsamlingen i den førende moske i Kufa, at ”Guds apostels hus var blevet genrejst til dets retsmæssige position i den muslimske verden”.

Denne mønt, præget året efter at abbasiderne tog magten fra umayyaderne, understreger al-Saffahs krav, ved at det umayyadiske ”motto”, Koranens sura 112, Den Rene Tro: “Han er Gud, én, Gud, Den Evige. Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet” er fjernet fra bagsidens midterfelt og erstattet af kalima’ens andet ytring “Muhammad er Guds sendebud”.

I alle andre henseender forblev indskrifterne på de nye abbasidiske mønter uændrede.

‘Abd Allah ibn ‘Ali al-Sajad, som både var onkel til al-Saffah og til dennes bror og efterfølger, al-Mansur, havde ledet de abbasidiske styrker ved slaget ved Store Zab, hvor den sidste umayyadiske hersker, Marwan 2., blev besejret.

Han hastede derefter vestover for at få herredømmet over Syrien og Palæstina, og i den forbindelse udryddede han ethvert mandligt medlem af den umayyadiske familie, som var så uheldig at falde i hænderne på ham.

Kun en umayyadisk prins, ‘Abd al-Rahman, som var en sønnesøn af Hisham ibn ‘Abd al-Malik, undslap til sidst og genskabte sit dynasti i Spanien. ‘Abd Allah var guvernør i Syrien indtil al-Saffahs død i 136 (754), hvorefter han selv uden held forsøgte at erobre kalifatet.

De sjældne dirhemer, han udstedte i Damaskus, viser tydeligt, at han overtog den umayyadiske udmøntning intakt, og at han – bortset fra at erstatte sura 112, ”Den Rene Tro” med kalima’ens andet ytring – bevarede dens traditionelle, kufiske kalligrafi.