Axel Salto (1889-1961)
Skål, u.å.
Stentøj, Den Kongelige Porcelainsfabrik
H: 11,5 cm Diam: 27,4 cm
Inventarnummer MK 58
For Axel Salto var naturen en evig inspirationskilde, og fascinationen af dens former og mønstre fulgte ham livet igennem. Derfor var det også i naturen, at han fandt motiver og strukturer, der kunne omsættes i hans stentøjsarbejder, f.eks. blade, kornaks, kastanjeskaller, eukalyptusfrugter og agernskåle.1 Salto søgte dog aldrig at kopiere eller efterligne naturen, men derimod at skabe former, som han følte kunne fortælle om naturens indre liv og ånd.
Denne skål er dekoreret med et grenværk i relief og glaseret med Sung-glasur. Den er udført hos Den Kongelige Porcelainsfabrik, men formen er sandsynligvis skabt i Carl Haliers værksted tilbage i 1929-1930. Det er ikke uden fortilfælde, idet mange af de ting, som Salto fik sat i produktion hos Den Kongelige Porcelainsfabrik i årene 1933-1961, blev skabt i tiden hos Halier.
Med sin organiske grendekoration har skålen et vist slægtskab med MK 59, selvom der er store forskelle i både korpus og glasur. Begge værker har rod i Saltos ”riflede stil”, som han startede med at udvikle i begyndelsen af 1920’erne. Dengang arbejdede Salto med blødt porcelæn hos Bing & Grøndahl, og han studerede nøje riflede mønstres betydning for glasurens løb under brændingen. Stilen udviklede han løbende, side om side med den ”knoppede stil”, som den ”spirende stil” senere opstod af.