Axel Salto (1889-1961)
Vase, 1945
Stentøj, Den Kongelige Porcelainsfabrik
H: 24 cm
Inventarnummer MK 73
Denne langhalsede vase, hvis runde korpus er modelleret med markante rifler, er udført i 1945. Den er glaseret med sort olivin glasur, som var en af Den Kongelige Porcelainsfabriks populære stentøjsglasurer.
Den sorte Olivin-glasur har umiddelbart passet godt til Saltos stentøjsarbejder i ”riflet stil”, idet den kunne fremhæve en genstands modellering med sit farvespil, som hér, hvor de ophøjede rifler på vasens korpus optræder lysere end overfladen på vasens glatte, udekorerede hals. Ikke desto mindre mente Salto, at den sorte Olivin-glasur ikke egnede sig til hans særprægede formsprog og kraftfulde modellering, men han tillod, at glasuren blev anvendt til visse arbejder – især, hvis det var efter særlig bestilling fra en kunde.1 Det er uvist om, C.L. David har bestilt denne vase med sort Olivin-glasur, men det er sikkert, at han var interesseret i Saltos keramiske liv og arbejde.
Davids Samling ejer i alt otte stentøjsarbejder af Salto, og de spænder over hele hans stentøjsoeuvre; fra 1929 (MK 10) til 1958 (MK 92). Derudover var David dybt involveret i Den Kongelige Porcelainsfabrik, hvor han sad i fabrikkens bestyrelse fra 1935 og frem til sin død i 1960.