Hjelm af stål og messing med graverede, gennembrudte og guldoverlagte dekorationer
Iran eller Indien; 19. århundrede
H (med brynjeslør): 55,5; Diam: 19 cm
Inventarnummer 30/1977
Med sit bizarre dæmonansigt, krumme horn og pånittede messingører er denne hjelm et tydeligt eksempel på, hvordan traditionelle rustningsdele i det 19. århundrede antog en mere dekorativ og fantasifuld karakter i takt med, at skydevåbnenes udvikling og udbredelse gjorde dem ubrugelige på slagmarken.
Udover at den ikke har været egnet til krigsbrug, er det vanskeligt at sige, hvilken funktion en sådan hjelm har haft. Den har måske været båret i ceremonielle sammenhænge, f.eks. som rekvisit til de årlige shiitiske martyr-spil (taziya), men det er også muligt, at den er fremstillet som en ren pyntegenstand med bazarsalg eller eksport til Europa for øje.
Ligesom hjelmens funktion ikke er kendt, er dæmonansigtets nærmere betydning også uklar, men lignende ansigter kendes fra mange andre iranske og indiske hjelme fra samme periode. Fænomenet kan muligvis kobles til samtidige skildringer af den iranske sagnhelt Rustam. Mange Shahnama-udgaver fra det 19. århundrede viser ham iført en hjelm lavet af hovedet fra en frygtindgydende dæmon kaldet Den Hvide Div.1
Under dæmonansigtet prydes hjelmranden desuden af en lang frise med guldoverlagte dyrefigurer af en type, som hovedsageligt kendes fra indisk metalkunst (8/1984). En inskription bagerst på hjelmen angiver da også, at den er fremstillet i Lahore i det nuværende Pakistan.
Udover at den ikke har været egnet til krigsbrug, er det vanskeligt at sige, hvilken funktion en sådan hjelm har haft. Den har måske været båret i ceremonielle sammenhænge, f.eks. som rekvisit til de årlige shiitiske martyr-spil (taziya), men det er også muligt, at den er fremstillet som en ren pyntegenstand med bazarsalg eller eksport til Europa for øje.
Ligesom hjelmens funktion ikke er kendt, er dæmonansigtets nærmere betydning også uklar, men lignende ansigter kendes fra mange andre iranske og indiske hjelme fra samme periode. Fænomenet kan muligvis kobles til samtidige skildringer af den iranske sagnhelt Rustam. Mange Shahnama-udgaver fra det 19. århundrede viser ham iført en hjelm lavet af hovedet fra en frygtindgydende dæmon kaldet Den Hvide Div.1
Under dæmonansigtet prydes hjelmranden desuden af en lang frise med guldoverlagte dyrefigurer af en type, som hovedsageligt kendes fra indisk metalkunst (8/1984). En inskription bagerst på hjelmen angiver da også, at den er fremstillet i Lahore i det nuværende Pakistan.
Publiceret i
Publiceret i
Annika Richert (red.): Islam: konst och kultur / art and culture, Statens historiska museum, Stockholm 1985, s. 151, kat. 21;
Kjeld von Folsach: Fabelvæsner fra Islams Verden, Davids Samling, København 1991, kat.nr. 72;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, kat.nr. 66 og Appendiks, s. 277;
Kjeld von Folsach: Fabelvæsner fra Islams Verden, Davids Samling, København 1991, kat.nr. 72;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer og Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500-1850, Davids Samling, København 2021, kat.nr. 66 og Appendiks, s. 277;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer, Peter Wandel.: Kamp, jagt og pragt: Våben fra den islamiske verden – 1500-1850, København 2021, kat. 66.