”Shah Anushirvan indtager borgen Saqila”. Miniature fra et eksemplar af Firdawsis Shahnama
Iran, Shiraz; 16. århundredes midte
Bladet: H: 28,7; B: 23,4 cm
Inventarnummer 45p/1982
Ryttere og soldater til fods bevæbnet med sværd, buer og økser angriber borgen Saqila. I Firdawsis tekst omtales også brugen af katapulter, men sådanne er ikke afbildet på miniaturen. Her skildres til gengæld, formodentlig ret præcist, samtidens (dvs. det 16. århundredes) våben og rustninger.
Buerne er relativt lette og bemalede, sværdene er lange og krumme. Alle soldater bærer hjelme med spidser – nogle med påhæftet fjer eller fane – og de fleste er iklædt ben- og armskinner. Mange af soldaterne til fods og et par af rytterne er forsynede med runde skjolde, og nogle af hestene er beskyttet med hovedpansere og farvestrålende skaberakker.

Publiceret i
Publiceret i
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 179;
http://shahnama.caret.cam.ac.uk/new/jnama/card/ceillustration:806370247;
http://www.islamicpaintedpage.com/search/by/item?collection-search=David+Collection&reference-search=45p%2F1982&folio-search=;