Kande af støbt bronze
Egypten; 9.-10. århundrede
H: 48,3 cm
Inventarnummer 41/2001
Der er noget modernistisk over formen på denne enkle og monumentale kande. Både korpus, hals og den lige tud står udekoreret, og de sædvanlige palmetter ved mundingsranden, der ses på så mange andre kandetyper, er forenklede. Det samme er hankens skulpturelt udformede bladmotiv, der minder om en stiliseret fransk lilje. Kun den markante gæk og de tre fødder har alle et par horisontale bånd som udsmykning. Føddernes bånd er med til at antyde den hovlignende karakter, der kendes fra andre islamiske metalgenstande.
Kander af denne type tilskrives normalt Egypten, og to er udgravet inden for det tulunidiske riges grænser i Egypten og Libanon.
Kander af denne type tilskrives normalt Egypten, og to er udgravet inden for det tulunidiske riges grænser i Egypten og Libanon.