Det hethumidiske dynasti fra Lillearmenien, 1226-1375 AD/625-776 H

Faktuelle oplysninger
Dynasti
Det hethumidiske dynasti fra Lillearmenien, 1226-1375 AD/625-776 H
Hersker og datoer
Hethum af Lambron, (1226-1270 AD/624-669 H) med rumseljukken ’Ala al-Din Kayqubad 1. som sin overherre, (616-634 H/1220-1237AD)
Mønt navn
Uden møntsted, men sandsynligvis præget i Sis, hovedstaden i Lillearmenien
Dato
Udateret, men sandsynligvis præget ca. 1226-1227 AD (623-624 H
Metal
Sølv tram eller dirhem
Vægt
2.87 g
Mål
22.5 mm
Inventar nr.
C 154
Indskrift & design

Forside

Midterfelt

En konge til hest på vej mod højre, holdende et scepter, kors over hestens hale

Omskrift

(på armensk) hethum hakavor hayots
“Hethum armenernes konge”.


Bagside

Midterfelt

Et planteornament for oven og nedenunder
al-sultan al-mu’azzam / kayqubad ibn kaykhusraw
“Den Mægtige Sultan Kayqubad ibn Kay Khusraw”.
En stjerne ses til venstre for den første linje og to mellem den første og anden linje.

Historisk note

Forholdet mellem de rubenidiske konger over Lillearmenien og rumseljukkerne var næsten altid anstrengt.

Den armenske hersker Leo 1. invaderede i 608 H (1211 AD) Kay Ka’us 1.s landområder. Han erobrede byerne Ereghli og Laranda, og belejrede Qaysariyya (Kayseri), men trak sig tilbage, efter at være blevet tvunget til at betale Kay Ka’us en stor sum i guld.

Der herskede fred indtil 613 (1216), hvor Kay Ka’us drog fordel af Leos alder og dårlige helbred og sendte en stærk hær, som besejrede armenerne. Leo samlede sine tropper for at slå dem tilbage, men ’Ala al-Din Kayqubad, som havde efterfulgt sin bror Kay Ka’us, besejrede dem for anden gang.

En strid, der varede i syv år over arvefølgen efter Leos død, sluttede med, at Hethum blev armensk konge over Lambron i Kilikien.

Hethum havde giftet sig med Leos eneste barn, en datter ved navn Zabel. Derved forenedes den rubenidiske og den hethumidiske gren af den armenske kongefamilie.

Tosprogede mønter blev først udstedt med den rumseljukkiske hersker ’Ala al-Din Kayqubad 1.s navn som overherre, og senere med hans søn og efterfølger Ghiyath al-Din Kay Khusraw 2.s navn.

Mønter med den førstnævntes navn havde ingen datering, men de blev sandsynligvis først præget i 623-624 (1226-1227), efter at en traktat mellem Hethum og Kayqubad var underskrevet.

Det var politiske faktorer, der dikterede den armenske konges usædvanlige skridt at præge en tosproget mønt, med sit eget navn på forsiden og Kayqubads på bagsiden. Det har sikkert forekommet klogt at formilde sin magtfulde nabo, den rumseljukkiske sultan over Konya.

Denne sjældne type, uden Kayqubads tilnavn ’Ala al-Dunya wa’l-Din (Verdens og Troens Ære), var blandt den tidligste af de tosprogede udmøntninger.

Forsiden med kongen til hest er en typisk mønt i den tids europæiske stil, mens bagsiden med en tekst på arabisk er usædvanlig, fordi den hverken har et møntsted eller en datering, og den har kun den korteste form for kongelige titler. På senere udmøntninger er tilnavnet føjet til, og på Kay Khusraw 2. udmøntninger står møntsted og datering på arabisk.

Copyright 2022 © - Davids Samling