Miniature fra et eksemplar af Jamis Yusuf wa Zulaykha. ”Yusuf drages op af brønden”
Centralasien, Bukhara; ca. 1560
Bladet: 25 × 16 cm
Inventarnummer 53/1980
Efter at safavidedynastiets grundlægger shah Ismail i 1510 havde dræbt Muhammad Shaybani Khan i Herat, slog hans efterfølgere sig ned nord for Amu Darya-floden. Her vedblev shaybaniderne at være sunni-muslimske modstandere af det shiitiske Iran. I deres hovedstad Bukhara udvikledes en lokal malestil, der i begyndelsen var påvirket af kunsten fra timuridernes Herat.
Nur al-Din Abd al-Rahman Jami (1414-92) var Irans tredje store klassiske forfatter ved siden af Firdawsi og Nizami. Han arbejdede ligesom den berømte maler Bihzad ved den sidste timuride-sultan Husayn Bayqaras hof i Herat. Jamis berømteste værk er antologien Haft awrang (De syv Troner), og i denne er digtet ”Yusuf og Zulaykha” det femte i rækken.
Der er tale om en gendigtning af den gammeltestamentlige historie om Joseph, der af sine brødre sænkes i en brønd, hvorfra han bliver reddet af nogle købmænd, der sælger ham som slave i Egypten. Joseph eller Yusuf omtales også i Koranen, hvor et helt kapitel er opkaldt efter ham, og hvor han opfattes som en hellig mand.
Nur al-Din Abd al-Rahman Jami (1414-92) var Irans tredje store klassiske forfatter ved siden af Firdawsi og Nizami. Han arbejdede ligesom den berømte maler Bihzad ved den sidste timuride-sultan Husayn Bayqaras hof i Herat. Jamis berømteste værk er antologien Haft awrang (De syv Troner), og i denne er digtet ”Yusuf og Zulaykha” det femte i rækken.
Der er tale om en gendigtning af den gammeltestamentlige historie om Joseph, der af sine brødre sænkes i en brønd, hvorfra han bliver reddet af nogle købmænd, der sælger ham som slave i Egypten. Joseph eller Yusuf omtales også i Koranen, hvor et helt kapitel er opkaldt efter ham, og hvor han opfattes som en hellig mand.
Publiceret i
Publiceret i
Sotheby’s, London 5/2-1935, lot 5 (del af ms.);
[B. W. Robinson et al.]: Persian and Mughal art, Colnaghi, London [1976], kat.nr. 29i (ingen foto);
Annika Richert (red.): Islam: konst och kultur / art and culture, Statens historiska museum, Stockholm 1985, s. 169, kat.nr. 48 og s. 171;
Kunst fra Islams Verden, 8.-18. århundrede, Louisiana, Humlebæk 1987, kat.nr. 224/1;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 27;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 188;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 38;
Kjeld von Folsach: For de Udvalgte Få: Islamisk Miniaturemaleri fra Davids Samling, Louisiana, Humlebæk 2007, kat.nr. 51;
Ivan Z. Sørensen: Albondocani: Blixen og islam. Med Karen Blixens Kongesønnerne, København 2022, fig, 26;
[B. W. Robinson et al.]: Persian and Mughal art, Colnaghi, London [1976], kat.nr. 29i (ingen foto);
Annika Richert (red.): Islam: konst och kultur / art and culture, Statens historiska museum, Stockholm 1985, s. 169, kat.nr. 48 og s. 171;
Kunst fra Islams Verden, 8.-18. århundrede, Louisiana, Humlebæk 1987, kat.nr. 224/1;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 27;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 188;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 38;
Kjeld von Folsach: For de Udvalgte Få: Islamisk Miniaturemaleri fra Davids Samling, Louisiana, Humlebæk 2007, kat.nr. 51;
Ivan Z. Sørensen: Albondocani: Blixen og islam. Med Karen Blixens Kongesønnerne, København 2022, fig, 26;
Safaviderne og deres efterfølgere
Miniature fra et eksemplar af Sadis Gulistan, opklæbet på pap. ”Sultanen vækker den fulde dommer ved solopgang”
”Alexander den Stores fødsel”. Miniature i et eksemplar af Nizamis Iskandarnama (Bogen om Alexander den Store)
Miniature fra et eksemplar af Jamis Yusuf wa Zulaykha
Et eksemplar af Firdawsis Shahnama. De viste miniaturer (fol. 243r – fol. 242v) ”Shah Luhrasps tronbestigelse”