C.W. Eckersberg (1783-1853)
Akvædukten i Arcueil, 1812
Olie på lærred
32,5 x 40,5 cm
Inventarnummer 4/2020
I sin dagbog i årene 1810-1813 noterede C.W. Eckersberg sine talrige udflugter i og omkring den franske hovedstad Paris. Blandt andet besøgte han forstaden Arcueil, hvor han udførte flere tegninger og skitser, som han senere brugte som forarbejder til oliemalerier. Hertil hører dette maleri, Akvædukten i Arcueil, der sammen med dets pendant, Udgangen af Bois-de-Boulogne til Longchamp (16/1969), blev fuldført i Paris i december 1812.
Et fællestræk for begge værker er, at Eckersberg har valgt motiver, der krydser flere genrer inden for malerkunsten, nemlig byprospektet, genrebilledet og landskabsmaleriet. Et andet fællestræk er, at begge værker viser Eckersbergs interesse for linearperspektivet, der senere skulle få stor betydning for hans kunst samt i hans undervisning på Kunstakademiet i København.
Det var i Paris, at Eckersberg for første gang brugte nøje udregnede perspektivkonstruktioner i skildringen af sine omgivelser. Og det var oftest med udgangspunkt i byens arkitektur – i dette tilfælde akvædukten i Arcueil, som blev bygget i 1613-1623. Akvædukten bevæger sig fra maleriets højre side og ind i billedrummet, hvorefter den forsvinder bag de høje løvtræer, der breder sig i maleriets venstre side og understreger motivets landlige omgivelser. At Eckersberg har valgt en stram, men også ret så kompleks perspektivkonstruktion, skyldes måske, at han har ønsket at arbejde med perspektiviske linjer.1 Derudover spiller lyset og farverne en vigtig rolle, hvor især den lyseblå sommerhimmel, det hvide lagen, der hænger langs akvædukten samt de arbejdende, hvilende og spadserende folks klæder, hører til de fineste træk i den stemningsfulde skildring af hverdagslivet i Arcueil.
Et fællestræk for begge værker er, at Eckersberg har valgt motiver, der krydser flere genrer inden for malerkunsten, nemlig byprospektet, genrebilledet og landskabsmaleriet. Et andet fællestræk er, at begge værker viser Eckersbergs interesse for linearperspektivet, der senere skulle få stor betydning for hans kunst samt i hans undervisning på Kunstakademiet i København.
Det var i Paris, at Eckersberg for første gang brugte nøje udregnede perspektivkonstruktioner i skildringen af sine omgivelser. Og det var oftest med udgangspunkt i byens arkitektur – i dette tilfælde akvædukten i Arcueil, som blev bygget i 1613-1623. Akvædukten bevæger sig fra maleriets højre side og ind i billedrummet, hvorefter den forsvinder bag de høje løvtræer, der breder sig i maleriets venstre side og understreger motivets landlige omgivelser. At Eckersberg har valgt en stram, men også ret så kompleks perspektivkonstruktion, skyldes måske, at han har ønsket at arbejde med perspektiviske linjer.1 Derudover spiller lyset og farverne en vigtig rolle, hvor især den lyseblå sommerhimmel, det hvide lagen, der hænger langs akvædukten samt de arbejdende, hvilende og spadserende folks klæder, hører til de fineste træk i den stemningsfulde skildring af hverdagslivet i Arcueil.
Publiceret i
Publiceret i
Fortegnelse over de ved det Kongelige Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academie udstillede Kunstsager, Kiöbenhavn 1814, nr. 13;
Philip Weilbach: Maleren Eckersbergs Levned og Værker, København 1872, s. 215-216;
Udstillingen af C.W. Eckersberg’s Malerier i Kunstforeningen, Oktober-November 1895, København 1895, kat. 67;
Emil Hannover: Maleren C.W. Eckersberg: En Studie i dansk Kunsthistorie, Kunstforeningen, København 1898, nr. 120, s. 327;
C.W. Eckersberg: Forsög til en Veiledning i Anvendelsen af Perspectivlæren for unge Malere, Kiöbenhavn 1933;
V. Winkel & Magnussen (red.): Kunst i privat Eje. Bd 3, Provinsen, København 1945, fig. 1, s. 134-135;
Henrik Bramsen (udgivet og kommenteret): C.W. Eckersberg i Paris, Dagbog og Breve, 1810-13, København 1947, s. 99 og 136, (her angives maleriets titel som: Landskab under Vandledningen i Arcueil ved Paris);
Knud Voss: Guldalderens malerkunst. Dansk arkitekturmaleri 1800-1850, København 1968, fig. 15, s. 42-44;
Hanne Jönsson (red.): C.W. Eckersberg og hans elever. Udstilling i anledning af 200 året for kunstnerens fødsel: 2. januar - 10. april 1983, Statens Museum for Kunst, København 1983, s. 18-19 samt kat. 13, s. 74;
Charlotte Christensen: ”Om store og små profeter i det danske guldaldermaleri”, i Gutenberghus årsskrift 1983, København 1983, s. 7-8;
Kasper Monrad i L’âge d’or de la peinture danoise 1800-1850, Grand Palais, Paris 1984, s. 123.
Torsten Gunnarsson: Friluftsmåleri före friluftsmåleriet. Oljestudien i nordiskt landskapsmåleri 1800-1850 = Open-air oil sketching in Scandinavia 1800-1850 : with a survey of the development of the landscape oil sketch in Europe, c. 1630-1850, Uppsala 1989, s. 60, ill. 39;
Philip Conisbee, Kasper Monrad, Lene Bøgh Rønberg: Christoffer Wilhelm Eckersberg, 1783-1853, National Gallery of Art, Washington 2003, fig. 13, s. 39-40 samt s. 70;
Peter Michael Hornung og Kasper Monrad: C.W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, København 2005, s. 109;
C.W. Eckersbergs dagbøger, udgivet og kommenteret af Villads Villadsen, København 2009, bd. 1, 1810-1836, s. 73, note 9 samt s. 82-83, note 2;
Markus Bertsch: “Christoffer Wilhelm Eckersberg. Facetten seines bildnerrischen Denkens” i Markus Bertsch, Hubertus Gassner og Neela Struck (red.): Eckersberg – Faszination Wirklichkeit: das goldene Zeitalter der dänischen Malerei, Hamburger Kunsthalle, Petersberg 2016, s. 39-40;
Gry Hedin: ”Billedkonstruktion. Kunsten at se med ét øje” i Kasper Monrad et al.: Eckersberg, Statens Museum for Kunst, København 2015, fig. 136, s. 153-155;
Jan Gorm Madsen: ”Paris avant Rome 1810-1813, le sejour de parisien” i Kasper Monrad et al.: C. W. Eckersberg 1783-1853: artiste danois à Paris, Rome & Copenhague, Fondation Custodia, Paris 2016, kat. 14, s. 142-143.
Philip Weilbach: Maleren Eckersbergs Levned og Værker, København 1872, s. 215-216;
Udstillingen af C.W. Eckersberg’s Malerier i Kunstforeningen, Oktober-November 1895, København 1895, kat. 67;
Emil Hannover: Maleren C.W. Eckersberg: En Studie i dansk Kunsthistorie, Kunstforeningen, København 1898, nr. 120, s. 327;
C.W. Eckersberg: Forsög til en Veiledning i Anvendelsen af Perspectivlæren for unge Malere, Kiöbenhavn 1933;
V. Winkel & Magnussen (red.): Kunst i privat Eje. Bd 3, Provinsen, København 1945, fig. 1, s. 134-135;
Henrik Bramsen (udgivet og kommenteret): C.W. Eckersberg i Paris, Dagbog og Breve, 1810-13, København 1947, s. 99 og 136, (her angives maleriets titel som: Landskab under Vandledningen i Arcueil ved Paris);
Knud Voss: Guldalderens malerkunst. Dansk arkitekturmaleri 1800-1850, København 1968, fig. 15, s. 42-44;
Hanne Jönsson (red.): C.W. Eckersberg og hans elever. Udstilling i anledning af 200 året for kunstnerens fødsel: 2. januar - 10. april 1983, Statens Museum for Kunst, København 1983, s. 18-19 samt kat. 13, s. 74;
Charlotte Christensen: ”Om store og små profeter i det danske guldaldermaleri”, i Gutenberghus årsskrift 1983, København 1983, s. 7-8;
Kasper Monrad i L’âge d’or de la peinture danoise 1800-1850, Grand Palais, Paris 1984, s. 123.
Torsten Gunnarsson: Friluftsmåleri före friluftsmåleriet. Oljestudien i nordiskt landskapsmåleri 1800-1850 = Open-air oil sketching in Scandinavia 1800-1850 : with a survey of the development of the landscape oil sketch in Europe, c. 1630-1850, Uppsala 1989, s. 60, ill. 39;
Philip Conisbee, Kasper Monrad, Lene Bøgh Rønberg: Christoffer Wilhelm Eckersberg, 1783-1853, National Gallery of Art, Washington 2003, fig. 13, s. 39-40 samt s. 70;
Peter Michael Hornung og Kasper Monrad: C.W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, København 2005, s. 109;
C.W. Eckersbergs dagbøger, udgivet og kommenteret af Villads Villadsen, København 2009, bd. 1, 1810-1836, s. 73, note 9 samt s. 82-83, note 2;
Markus Bertsch: “Christoffer Wilhelm Eckersberg. Facetten seines bildnerrischen Denkens” i Markus Bertsch, Hubertus Gassner og Neela Struck (red.): Eckersberg – Faszination Wirklichkeit: das goldene Zeitalter der dänischen Malerei, Hamburger Kunsthalle, Petersberg 2016, s. 39-40;
Gry Hedin: ”Billedkonstruktion. Kunsten at se med ét øje” i Kasper Monrad et al.: Eckersberg, Statens Museum for Kunst, København 2015, fig. 136, s. 153-155;
Jan Gorm Madsen: ”Paris avant Rome 1810-1813, le sejour de parisien” i Kasper Monrad et al.: C. W. Eckersberg 1783-1853: artiste danois à Paris, Rome & Copenhague, Fondation Custodia, Paris 2016, kat. 14, s. 142-143.
Fodnoter
Fodnoter
1.
Gry Hedin: ”Billedkonstruktion. Kunsten at se med ét øje” i Kasper Monrad og et al.: Eckersberg, Statens Museum for Kunst, København 2015, s. 154.
Dansk maleri og tegninger
C.W. Eckersberg (1783-1853)
Modellen Emilie, 1813
Olie på lærred
Modellen Emilie, 1813
Olie på lærred
C.W. Eckersberg (1783-1853)
Elisabeth Ida Mariane Brockenhuus, 1817
Olie på lærred
Elisabeth Ida Mariane Brockenhuus, 1817
Olie på lærred
C.W. Eckersberg (1783-1853)
Frederik von Lowzow, 1817
Olie på lærred
Frederik von Lowzow, 1817
Olie på lærred
C.W. Eckersberg (1783-1853)
Parti af kolonnaden omkring Peterspladsen, 1814-1816
Olie på lærred
Parti af kolonnaden omkring Peterspladsen, 1814-1816
Olie på lærred