Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958)
Tyin Sø. Studie til Jotunheim, 1892
Akvarel på papir

I sommeren 1892 begav J.F. Willumsen sig ud på sin første rejse til Norge. Hans ønske var at male den særegne norske natur, der var meget anderledes end det mere kultiverede danske landskab. Til at begynde med opholdt Willumsen sig i Kristiania (i dag Oslo). Derefter rejste han til Trondheim og Lofoten. Herfra gik turen til det store fjeldområde Jotunheimen. Her blev han i ca. tre uger og hans base blev et nærliggende hotel ved søen Tyin.

Willumsen lod sig hurtigt betage af landskabet: ”Jeg gjorde straks en Mængde Studier, baade Tegninger i Sort og Hvidt og Akvareller af disse karakteristiske Former i Landskabet med Sneklatterne samt af de kaleidoskopiske Spejlbilleder i Søerne, der lå i forskelligt Niveau.”¹ Flere af disse studier kan i dag nemt identificeres, fordi Willumsen forholdt sig tro mod landskabet og dets udformning.

I denne akvarel har Willumsen arbejdet med en stort set symmetrisk komposition. I midten ses bjergene med de snedækkede tinder, og nedenfor breder Tyins dybe og vidstrakte vandflade sig. Willumsen har uden tvivl haft et ønske om at indfange den mægtige søs imponerende og massive volumen. Måske derfor synes perspektivet en smule mærkeligt. Øverst til venstre har han noteret sit motiviske udgangspunkt, nemlig Tyin Sjø set fra Strandbredden over for Uranostind ved Framnæs.

Flere af studierne fra rejsen til Norge kom til at danne grundlag for Willumsens maleri Jotunheim,² der i dag betragtes som et centralt værk i dansk kunst.