Hamdanidisk sølvdirhem. Nasir al-Dawla Abu Muhammad al-Hasan og Sayf al-Dawla Abu’l-Hasan Ali (942-967)
Syrien, Aleppo; 353 H = 964
Diam: 2,6 cm
Inventarnummer C 554
Islams obligatoriske skat, zakat, udgør almindeligvis 2,5 % af en persons samlede formue, som årligt skal overdrages til fattige og trængende.
I visse islamiske lande er det staten, der indsamler skatten, i andre lande foregår det på frivillig basis. På denne sjældne mønt fra Aleppo i det nordlige Syrien kan man, læse om den skæbne, som venter den, der måtte glemme at forvalte sine penge i overensstemmelse med islam:
”De, der puger guld og sølv sammen og ikke giver det bort for Guds sag, dem skal du forkynde en pinefuld straf!” (sura 9, vers 34).
Helt op til vor tid har det været en udbredt tradition i den islamiske verden at forsyne mønter med religiøse mundheld.