Jens Juel (1745-1802)
Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt, 1785-1786
Olie på lærred
45 x 34 cm
Inventarnummer 9/2020
Jens Juel har malet en ung kvinde iført en iøjefaldende påklædning; en orientaliserende dragt i en såkaldt tjerkessisk eller a la circassienne-stil. Dragten – en gylden kjole med lange ærmer, foret med et svagt lyserødt stof, bæltet med de ovale spænder samt den kortærmede blå fløjlskåbe, kantet med hermelin – var på dette tidspunkt, i midten af 1780’erne, ikke en som alle og enhver iklædte sig.1
Kvinden i Juels portræt er da heller ikke en hvilken som helst kvinde. Det er den dengang ca. 15-årige prinsesse Louise Augusta af Danmark (1771-1843). Hun var officielt datter af Christian 7. og Caroline Mathilde, men formodentlig var det Christian 7.s. livlæge, J.F. Struensee (1737-1772), som var hendes biologiske far. Hendes bror var Frederik 6. (B 348). Juels portræt er blevet til omkring det år, hvor Louise Augusta blev gift med hertugen af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Frederik Christian 2. (1765-1814). Herefter fik hun titlen ’Hertuginde af Augustenborg’.
Qua sin status og position – og angiveligt også sin skønhed – var prinsesse Louise Augusta et midtpunkt i det danske hof i en tid, hvor maskeballer var populære som social omgangsform. Her gjorde klæder og dragter af ”fremmedartet udseende” sig godt, og prinsessens dragt betragtes i dag som et tydeligt bevis på det 18. århundredes fascination af det eksotiske.2 Louise Augustas orientalske antræk samt den hvide maske, som hun holder i sin højre hånd, bør også anskues som sociale markører i det nøje iscenesatte portræt, hvor stormønstret borddække, den lave sofa med den røde fløjlspude med guldkvast samt det røde draperi og den sortmarmorede søjle i baggrunden sætter rammen.
Juel malede flere gentagelser af dette portræt af Louise Augusta.3 I det hele taget portrætterede han prinsessen adskillige gange. Blandt andet udførte han et helfigursportræt af hende, der var det første, kongelige portræt, hvor personen er skildret i det fri.4
Kvinden i Juels portræt er da heller ikke en hvilken som helst kvinde. Det er den dengang ca. 15-årige prinsesse Louise Augusta af Danmark (1771-1843). Hun var officielt datter af Christian 7. og Caroline Mathilde, men formodentlig var det Christian 7.s. livlæge, J.F. Struensee (1737-1772), som var hendes biologiske far. Hendes bror var Frederik 6. (B 348). Juels portræt er blevet til omkring det år, hvor Louise Augusta blev gift med hertugen af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Frederik Christian 2. (1765-1814). Herefter fik hun titlen ’Hertuginde af Augustenborg’.
Qua sin status og position – og angiveligt også sin skønhed – var prinsesse Louise Augusta et midtpunkt i det danske hof i en tid, hvor maskeballer var populære som social omgangsform. Her gjorde klæder og dragter af ”fremmedartet udseende” sig godt, og prinsessens dragt betragtes i dag som et tydeligt bevis på det 18. århundredes fascination af det eksotiske.2 Louise Augustas orientalske antræk samt den hvide maske, som hun holder i sin højre hånd, bør også anskues som sociale markører i det nøje iscenesatte portræt, hvor stormønstret borddække, den lave sofa med den røde fløjlspude med guldkvast samt det røde draperi og den sortmarmorede søjle i baggrunden sætter rammen.
Juel malede flere gentagelser af dette portræt af Louise Augusta.3 I det hele taget portrætterede han prinsessen adskillige gange. Blandt andet udførte han et helfigursportræt af hende, der var det første, kongelige portræt, hvor personen er skildret i det fri.4
Publiceret i
Publiceret i
V. Winkel & Magnussen (red.): Kunst i privat eje, bd. 1, København 1944, fig. 3, s. 139;
Ellen Andersen:. Moden i 1700-årene, København 1977, s .196-197 (Danske dragter; 1);
Ellen Poulsen: Jens Juel. Malerier i privat eje, Kunstforeningen, København 1982, kat. 42, s. 35;
Ellen Poulsen: Jens Juel. Bd. 1, Katalog, København 1991, kat. 383, s. 121;
Thyge Fønss-Lundberg og Anna Schram Vejlby: Jens Juel. En europæisk mester, København 2021, s. 93;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Ud over dette portræt har de kvinder, som har båret en lignende dragt i Juels portrætter, været udenlandske eller skuespillerinder. Se Ellen Andersen: Moden i 1700-årene, København 1977, (Danske dragter; 1), s. 196-200.
2.
Thyge Fønss-Lundberg og Anna Schram Vejlby: Jens Juel. En europæisk mester, København 2021, s. 86-93.
3.
Ud over værket i Davids Samling skulle der eksistere tre andre gentagelser. Se Ellen Poulsen: Jens Juel, Bd. 1, Katalog, København 1991, s. 121.
4.
Jens Juel, Prinsesse Louise Augusta, 1787. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.
Dansk maleri og tegninger
Jens Juel (1745-1802)
Kammerherre Johan Frederik Lindencrone, 1787
Olie på lærred
Kammerherre Johan Frederik Lindencrone, 1787
Olie på lærred
Jens Juel (1745-1802)
Bolette Marie Lindencrone, født Harboe, 1787
Olie på lærred
Bolette Marie Lindencrone, født Harboe, 1787
Olie på lærred
Jens Juel (1745-1802)
Kontreadmiralinde Helena Charlotte Lassen, f. Nordtmann, 1801-1802
Olie på lærred
Kontreadmiralinde Helena Charlotte Lassen, f. Nordtmann, 1801-1802
Olie på lærred
C.W. Eckersberg (1783-1853)
Korsklinten ved Liselund på Møn, 1809
Olie på lærred
Korsklinten ved Liselund på Møn, 1809
Olie på lærred