Bayt al-Aqqad – Et Hus i Damaskus

Særudstillingen i Davids Samling omhandler det hus, som den syriske regering i 1997 stillede til rådighed for Det Danske Institut i Damaskus. Efter en omfattende restaurering står Bayt al-Aqqad nu som et fornemt eksempel på islamisk byarkitektur. Den syriske stats køb af huset og restaureringen af samme blev finansieret af midler fra C. L. Davids Fond og Samling.

 

Husets ældste dele går tilbage til 1400-tallet. Men i de følgende århundreder har skiftende stilarter sat deres præg på bygningskomplekset. På udstillingen kan man følge husets historie fra det omkring 1470 blev opført på ruinerne af Herodes den Stores romerske teater. Denne ældste, fornemme bolig, hvis facader var rigt dekoreret i mamlukisk stil med ornamenter i farvede sten, blev i midten af 1700-tallet bygget om og udsmykket, så at det i 1763 fremtrådte som en smuk, moderne bolig for købmanden Ismail al-Hariri. I de følgende 150 år satte nye ejere deres præg på huset. Omkring 1840 indrettedes ”det blå rum” med forgyldte udskæringer og vægmalerier, og henimod slutningen af 1800-tallet blev der til glæde for den store Aqqad-families sønner og svigerdøtre opført to nye sidefløje, som flankerer den mamlukiske gård.

 

Da restaureringen af Bayt al-Aqqad begyndte i 1997 var huset i en elendig forfatning, efter at det havde stået tomt i mere end tyve år. Bygningerne skulle først og fremmest stabiliseres, og karakteren af de gamle, ”historiske” rum skulle sikres på en sådan måde, at de tillige fik en funktion i Instituttets daglige virke. Nedstyrtede mure, lofter og gulve skulle genopføres, og vægge, malede paneler og lofter skulle renses og konserveres.

 

Under ledelse af arkitekt Bente Lange blev restaureringen af Bayt al-Aqqad udført i et enestående samarbejde mellem syriske museumsfolk og håndværkere og danske arkitekter og konservatorer fra Nationalmuseet. Restaureringen blev gennemført på tre år, så at bygningen kunne indvies i efteråret 2000.

 

Særudstillingen er blevet til i et samarbejde mellem professor Peder Mortensen og arkitekt Anne Schnettler, www.schnettler.dk.