Aktuelle undervisnings-omvisninger

Hvad er islamisk kunst?

Hvad er islamisk kunst? Få en spændende introduktion til den islamiske verdens imponerende kunsthistorie fra profeten Muhammads tid og frem til det 19. århundrede.

På denne tur vil I høre om det såkaldte billedforbud, de klassiske dekorationsformer i kunsten og se kunstgenstande fra Spanien til Indien og fra Usbekistan til Egypten.

I hver enkelt omvisning tages der udgangspunkt i klassens/holdets niveau i tale og stil. Spørgsmål, der er relevante for klassens/holdets fokusområde, er meget velkomne, både før, under og efter besøget.

Klik på knappen til højre for at se udvalgte kunstværker fra denne tur. Omvisningsmateriale: PDF.