Davids Samling

Maj nyhedsbrev 2019

Del på Facebook Del på Twitter Parkmuseerne

Åbning af ny særudstilling
Særomvisninger i maj
Åbent Eid-værksted
Sommeromvisninger juni-august

Fra Philipsen til Salto -
gensyn med den nyere danske samling

Særudstillingen åbner 24. maj

J.F. Willumsen, "Bjerget på den anden side af søen farves rødt af solens stråler", 1901J.F. Willumsen, "Bjerget på den anden side af søen farves rødt af solens stråler", 1901

”Jeg begyndte som de fleste drenge i en tidlig alder at samle på frimærker – også på insekter, sommerfugle o. l. Det voldte mig megen morskab, men jeg blev aldrig nogen passioneret samler på noget af disse områder” (således skrev C.L. David i 1953).

Til gengæld blev museets stifter en alsidig kunstsamler. Godt 50 malerier, skulpturer og keramiske arbejder fra 1880 til 1950, hvoraf nogle aldrig har været vist før, demonstrerer C.L. Davids interesse, ikke bare for tidligere generationers kunst, men også for samtidskunsten. Man finder værker af J. F. Willumsen, brødrene Joakim og Niels Skovgaard samt brødrene Vilhelm og Svend Hammershøi. Desuden vises klassiske motiver af Theodor Philipsen samt af fynboerne Peter Hansen og Johannes Larsen. Af yngre og mere radikale udøvere, især inden for keramik og skulptur, er Axel Salto, Svend Rathsack og Jean Gauguin repræsenteret. Endelig havde David en særlig veneration for arbejder af billedhuggeren og maleren Agnes Lunn. Hun var ikke alene hans gudmor, men også den, der ifølge ham stod fadder til hans kunstinteresse.

Vær opmærksom på, at de fleste af Vilhelm Hammershøis malerier fra årsskiftet vil være udlånt til museer i Japan, mens de øvrige kunstneres værker vises frem til efteråret 2020.

Særomvisninger i maj

12. og 18. maj

Mors Dag den 12. maj og Den Internationale Museumsdag den 18. maj:

Mors Dag
Søndag 12. maj kl. 13
Mødre og andre kvinderoller i den islamiske samling

Den Internationale Museumsdag
Lørdag 18. maj, hver time kl. 11, 12, 13 og 14:
“Skoleomvisninger” for voksne på Den Internationale Museumsdag
- oplev formidlingen for den næste generation

Gratis billetter udleveres på dagen. Højst 15 gæster pr. omvisning. Læs mere her.

Læs om Den Internationale Museumsdag her.

Åbent Eid-værksted

Søndag den 19. maj kl. 12-16

LAV DINE EGNE EID-DEKORATIONER TIL DEN KOMMENDE EID-FEST

Davids Samling slår igen dørene op til åbent drop-in Eid-værksted for børn, unge og voksne under ledelse af designer Laila Muhareb Udby, som på værkstedsdagen også sælger sine Eid-bøger og Eid-dekorationer i museumsbutikken.

Læs mere her.

Gratis sommeromvisninger tilbydes
- fra juni til august

Lørdage kl. 13 på engelsk
Søndage kl. 13 på dansk

L.A. Ring, "Indhegnede grønninger ved en gård med en storkerede på taget, Skærbæk", 1903L.A. Ring, "Indhegnede grønninger ved en gård med en storkerede på taget, Skærbæk", 1903

Som et tilbagevendende tilbud til gæsterne – såvel de danske som de udenlandske – er der gratis sommeromvisninger fra 1. juni til 25. august: Om lørdagene kl. 13 på engelsk og om søndagene kl. 13 på dansk.

Billetter udleveres på dagen. Højst 15 gæster per omvisning. Læs programmet på hjemmesiden her og på engelsk her.

VI SES I DAVIDS SAMLING

Entré
Gratis

Adresse
Kronprinsessegade 30
1306 København K
Tel. 33 73 49 49

Afmeld nyhedsbrev/pressemeddelelse

Åbningstider
Tirsdag til søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Mandag lukket