Davids Samling

November nyhedsbrev 2016

Del på Facebook Del på Twitter

Ny særudstilling: Djiboutis Farver - fotografier af Peter Bonnén

23. november 2016 til 16. april 2017

DJIBOUTI 14DJIBOUTI 14

Davids Samling præsenterer en ny fotoudstilling Djiboutis Farver – fotografier af Peter Bonnén med kunstnerens monumentale fotografier, taget på en rejse i det lille muslimske land Djibouti på Afrikas østkyst. Motiverne viser husfacader af blik med skæve, arkitektoniske linjer og stærke farver. Han siger: ”Der fandt jeg de farver og farvekombinationer, som jeg altid har søgt. Der var de. Jeg fotograferede og fotograferede. Her er så de malerier, jeg aldrig har kunnet male. Derfor udstillingen”.

Særudstillingen er gratis og har åbent fra den 23. november.

Læs mere om udstillingen her.

Onsdag den 30. november kl. 19 holder Peter Bonnén et foredrag i Davids Bazar med titlen “Hvorfor i alverden gør vi, som vi gør? Et spørgsmål om kunst”, hvor Bonnén fokuserer mere bredt på det at være kunstner og på kunstnernes vilkår i dag.

Billetprisen til foredraget er kr. 50. Billetter købes i museumsbutikken eller på www.billetlugen.dk.

Gratis omvisninger i juletiden

Fra 29. november

Miniature, detalje fra "Fire kvinder i en paladshave", Indien, Bundi; 18. århundredes midteMiniature, detalje fra "Fire kvinder i en paladshave", Indien, Bundi; 18. århundredes midte

Der tilbydes omvisninger i samlingerne kl. 13 på følgende tirsdage:

Tirsdag den 29. november – Davids Samling – et overflødighedshorn
Tirsdag den 06. december – ”Kristne” motiver og symboler i Davids Samling
Tirsdag den 13. december – Findes ”engle” kun til jul?
Tirsdag den 20. december – Findes ”engle” kun til jul?
Tirsdag den 27. december – Davids Samling – et overflødighedshorn

Højst 15 gæster per omvisning. Billetter udleveres på dagen.
Læs programmet her.

Vidste du....

Tegning af facaden Kronprinsessegade 32 og 30Tegning af facaden Kronprinsessegade 32 og 30

…. at museet for nylig har fået renoveret gulvet på 2. etage i Ældre europæisk samling i rummene ud mod Kronprinsessegade? Gulvet er oprindelig bestilt af David selv i 1919. Egestavene er fremstillet af træ fra den gamle tørdok på Christianshavn, som Christian VI lod bygge mellem 1735-39. I 1919 blev hele området bygget om og bl.a. belagt med beton.

Julegaveidé: køb en billet til Parkmuseerne

Foruden Davids Samling, består Parkmuseerne af Cinemateket, Rosenborg, Den Hirschsprungske Samling, Statens Naturhistoriske Museum og Statens Museum for Kunst.

For kr. 195 kan du købe én billet til de 6 institutioner i Parkmuseerne, hvilket giver en samlet rabat på 50%.

Billetten, som er gyldig ét år, kan købes på alle seks museer og giver adgang til ét besøg på hvert museum. På Cinemateket giver billetten adgang til én biografbillet, og i Davids Samling gives billetindehaveren en rabat på 10% på køb af museets egne trykte publikationer, plakater, magneter og postkort.

Læs mere om Parkmuseerne her.

VI SES I DAVIDS SAMLING

Entré
Gratis

Adresse
Kronprinsessegade 30
1306 København K
Tel. 33 73 49 49

Afmeld nyhedsbrev

Åbningstider
Tirsdag til søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Mandag lukket