Agnes Lunn (1850-1941)
Ged, 1914
Sølv
Agnes Lunn voksede op på landet, og fra en tidlig alder skildrede hun flittigt familiens hus- og landbrugsdyr – oftest heste og køer – med blyant på papir. Trods hendes talent mente faderen dog, at hun burde prioritere husholdning.1 Alligevel fik Agnes Lunn lov til at tage privat tegneundervisning hos malerne F.C. Lund (1826-1901) og Otto Bache (1839-1927), og i 1875 debuterede hun i en alder af 24 år på Charlottenborgs Forårsudstilling i København. Senere, fra omkring 1890, helligede hun sig billedhuggerfaget, som blev hendes primære virkefelt.
Selvom Agnes Lunn foretrak at forme heste, fandt hun også interesse for andre dyr. Her har hun modelleret en ged, der gnubber sig på halsen. Og til perfektion har hun indfanget dyrets noget akavede stilling – halvt oprejst på det bagerste højre ben, der er udstrakt og det venstre, der er trukket frem, og halvt liggende på de to forreste ben, hvor det ene er udstrakt, det andet er bøjet. Bagpartiet er højt placeret, så man tydeligt kan se det tunge yver.
At indfange flygtige øjeblikke og modellere særdeles indviklede bevægelser hos hus- og landbrugsdyr havde Agnes Lunn en særlig evne til. Hun arbejdede aldrig med arketyper, og hun idealiserede ikke. Tværtimod. Agnes Lunn skabte troværdige skildringer af virkeligheden, og hendes fortrolighed med dyrenes anatomi og færden gør, at man dengang så vel som i dag kan lære noget om dyrs gøren og færden.
Selvom Agnes Lunn foretrak at forme heste, fandt hun også interesse for andre dyr. Her har hun modelleret en ged, der gnubber sig på halsen. Og til perfektion har hun indfanget dyrets noget akavede stilling – halvt oprejst på det bagerste højre ben, der er udstrakt og det venstre, der er trukket frem, og halvt liggende på de to forreste ben, hvor det ene er udstrakt, det andet er bøjet. Bagpartiet er højt placeret, så man tydeligt kan se det tunge yver.
At indfange flygtige øjeblikke og modellere særdeles indviklede bevægelser hos hus- og landbrugsdyr havde Agnes Lunn en særlig evne til. Hun arbejdede aldrig med arketyper, og hun idealiserede ikke. Tværtimod. Agnes Lunn skabte troværdige skildringer af virkeligheden, og hendes fortrolighed med dyrenes anatomi og færden gør, at man dengang så vel som i dag kan lære noget om dyrs gøren og færden.