Niels Skovgaard (1858-1938)
Regn foran Rondane, 1911
Olie på lærred
I sine formative år fulgte Niels Skovgaard den naturalistiske landskabstradition, der i Danmark var knyttet til hans far P.C. Skovgaard (1817-1875) (21/1969) og vennen, maleren Janus la Cour (1837-1909). Da han i 1883 rejste til Paris, stiftede han bekendtskab med det franske friluftsmaleri, hvorefter han begyndte at lægge vægt på at udføre sine værker i det fri. Dette fik betydning for hans maleriske udtryk, der med tiden også blev påvirket af andre nye kunstneriske strømninger.
For en friluftsmaler spiller vejret en stor rolle, hvilket også tydeligt kommer til udtryk hos Skovgaard, der arbejdede flittigt i det fri på sine mange udlandsrejser. I flere af hans norske billeder kan man se, hvordan det vekslende vejr fik betydning for hans motiver, deriblandt Regn foran Rondane, hvor et voldsomt regnvejr hærger. Skovgaard har gengivet regnen med kraftige og hastige penselstrøg i en nedadgående bevægelse fra skyerne mod jorden. Derudover har han udnyttet kontrasten mellem de tunge regnskyer og det mørke, de kaster over landskabet i forgrunden, og den lyseblå himmel i det fjerne, der får Rondanes sneklædte tinder til at lyse op som billedets ubestridte centrum.
Ud over teknikken og farvekontrasterne er det aflange billedformat, som Skovgaard har benyttet, iøjefaldende. Ikke desto mindre er det ikke usædvanligt for kunstneren at bruge et sådant format, idet han således kunne skildre, hvordan de norske fjelde løb som lange bånd gennem landskabet. 1
I Davids Samling er også et andet værk (B 433), som Skovgaard malede på sin rejse til Norge i 1911.
For en friluftsmaler spiller vejret en stor rolle, hvilket også tydeligt kommer til udtryk hos Skovgaard, der arbejdede flittigt i det fri på sine mange udlandsrejser. I flere af hans norske billeder kan man se, hvordan det vekslende vejr fik betydning for hans motiver, deriblandt Regn foran Rondane, hvor et voldsomt regnvejr hærger. Skovgaard har gengivet regnen med kraftige og hastige penselstrøg i en nedadgående bevægelse fra skyerne mod jorden. Derudover har han udnyttet kontrasten mellem de tunge regnskyer og det mørke, de kaster over landskabet i forgrunden, og den lyseblå himmel i det fjerne, der får Rondanes sneklædte tinder til at lyse op som billedets ubestridte centrum.
Ud over teknikken og farvekontrasterne er det aflange billedformat, som Skovgaard har benyttet, iøjefaldende. Ikke desto mindre er det ikke usædvanligt for kunstneren at bruge et sådant format, idet han således kunne skildre, hvordan de norske fjelde løb som lange bånd gennem landskabet. 1
I Davids Samling er også et andet værk (B 433), som Skovgaard malede på sin rejse til Norge i 1911.