Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Kongevejen ved Gentofte. Studie, 1892
Olie på lærred
I modsætning til mange andre malere søgte Vilhelm Hammershøi ikke til afsidesliggende egne for at male ubemærkede landskaber. I stedet fandt han sine motiver i nærheden af København, i Nord- og Vestsjælland samt på Falster, hvor hans hustru Ida Hammershøi (1869-1949) var født og opvokset.
En stor del af Hammershøis landskabsmalerier blev til i forbindelse med sommerophold. I 1892 var Ida og Vilhelm Hammershøi i Gentofte nord for København, hvor han udførte en række billeder med motiv fra Gentofte Sø og Kongevejen. Fælles for disse er, at Hammershøi har skildret en åben, kultiveret natur, hvor landevejen, flankeret af træer, løber tværs hen over billedfladen. En sådan planparallel komposition var både en ny og anderledes måde at male et landskab på i tiden omkring århundredeskiftet, hvor der stadig var tradition for at benytte vejen som et kompositorisk greb til at skabe en indgang i et landskab.
Hammershøi har ydermere eksperimenteret med det visuelle udtryk og arrangeret sit motiv således, at enhver niveauforskel er udjævnet i det ellers let kuperede landskab, så det fremstår fladt, overskueligt og roligt. Han har undladt enhver antydning af, at Kongevejen på daværende tidspunkt var en af de vigtigste udfaldsveje fra København, idet landskabet står trafik- og mennesketomt.1
En stor del af Hammershøis landskabsmalerier blev til i forbindelse med sommerophold. I 1892 var Ida og Vilhelm Hammershøi i Gentofte nord for København, hvor han udførte en række billeder med motiv fra Gentofte Sø og Kongevejen. Fælles for disse er, at Hammershøi har skildret en åben, kultiveret natur, hvor landevejen, flankeret af træer, løber tværs hen over billedfladen. En sådan planparallel komposition var både en ny og anderledes måde at male et landskab på i tiden omkring århundredeskiftet, hvor der stadig var tradition for at benytte vejen som et kompositorisk greb til at skabe en indgang i et landskab.
Hammershøi har ydermere eksperimenteret med det visuelle udtryk og arrangeret sit motiv således, at enhver niveauforskel er udjævnet i det ellers let kuperede landskab, så det fremstår fladt, overskueligt og roligt. Han har undladt enhver antydning af, at Kongevejen på daværende tidspunkt var en af de vigtigste udfaldsveje fra København, idet landskabet står trafik- og mennesketomt.1