Axel Salto (1889-1961)
Vase, 1936
Stentøj, Den Kongelige Porcelainsfabrik
Denne næsten cylinderformede vase er et eksempel på Axel Saltos karakteristiske og meget personlige ”knoppede stil”, der ifølge ham selv var inspireret af majskolber, ananas og pinjekogler.1 Stilen opstod i årene 1929-1930, hvor Salto arbejdede sammen med keramikeren Carl Halier på dennes værksted, Københavns Stentøjsbrænderi. I de efterfølgende år udvikledes stilen, som sidenhen blev kendetegnende for mange af Saltos stentøjsarbejder.
Allerede tidligt i sin keramiske karriere havde Salto indset, at det havde visse fordele at skabe gipsforme over sine stentøjsarbejder, så de kunne reproduceres. En af grundende var, at han ønskede at eksperimentere med forskellige glasurer på den samme model, og netop denne vaseform i Davids Samling kendes med mange og højst forskellige glasurer. En anden grund var, at det ville være tidskrævende – og måske endda inspirationsmæssigt umuligt – at genskabe en given model, hvis originalen gik tabt i brændingen.2
Vasen i Davids Samling er dateret 1936, og den er derfor udført i Saltos første tid på Den Kongelige Porcelainsfabrik, som han blev tilknyttet i årene 1933-34. Fra dette tidspunkt og frem til 1936/1937 arbejdede han regelmæssigt som ”arbejdende gæst”, hvilket betød, at han selv skulle betale for ler og brænding samt for den assistance, som fabrikkens model- og gipserstue gav ham.3 Salto blev sidenhen fast tilknyttet Den Kongelige Porcelainsfabrik, hvilket medførte, at fabrikken overtog rettighederne til nogle af hans modeller og indførte dem i deres stentøjskatalog. På den måde kunne man uproblematisk fortsætte med at fremstille Saltos stentøjsarbejder efter hans død – lige indtil 1985, hvor Den Kongelige Porcelainsfabrik ophørte med at fremstille stentøj.
Allerede tidligt i sin keramiske karriere havde Salto indset, at det havde visse fordele at skabe gipsforme over sine stentøjsarbejder, så de kunne reproduceres. En af grundende var, at han ønskede at eksperimentere med forskellige glasurer på den samme model, og netop denne vaseform i Davids Samling kendes med mange og højst forskellige glasurer. En anden grund var, at det ville være tidskrævende – og måske endda inspirationsmæssigt umuligt – at genskabe en given model, hvis originalen gik tabt i brændingen.2
Vasen i Davids Samling er dateret 1936, og den er derfor udført i Saltos første tid på Den Kongelige Porcelainsfabrik, som han blev tilknyttet i årene 1933-34. Fra dette tidspunkt og frem til 1936/1937 arbejdede han regelmæssigt som ”arbejdende gæst”, hvilket betød, at han selv skulle betale for ler og brænding samt for den assistance, som fabrikkens model- og gipserstue gav ham.3 Salto blev sidenhen fast tilknyttet Den Kongelige Porcelainsfabrik, hvilket medførte, at fabrikken overtog rettighederne til nogle af hans modeller og indførte dem i deres stentøjskatalog. På den måde kunne man uproblematisk fortsætte med at fremstille Saltos stentøjsarbejder efter hans død – lige indtil 1985, hvor Den Kongelige Porcelainsfabrik ophørte med at fremstille stentøj.