Axel Salto (1889-1961)
Skål, 1929
Stentøj, Københavns Stentøjsbrænderi
I 1923 blev Axel Salto kontaktet af porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, der ønskede, at han skulle skabe forskellige arbejder i blødt, farverigt porcelæn, som skulle udstilles på Verdensudstillingen i Paris i 1925. Salto vandt udstillingens sølvmedalje, og hans keramiske gennembrud var en realitet. Ikke desto mindre fortog hans interesse for porcelæn sig imens ønsket om at arbejde med stentøj voksede.
I 1929 mødte Salto den erfarne keramiker Carl Halier (1873-1948), som i sommeren 1926 havde oprettet et værksted, Københavns Stentøjsbrænderi på Frederiksberg. Salto begyndte at arbejde i Haliers værksted, hvor han fik mulighed for at eksperimentere med stentøj. De to mænd indledte et tæt samarbejde. Halier drejede genstande i stentøjsler, hvorefter Salto gav dem rifler, knopper eller anden modellering.1 Samarbejdet på Københavns Stentøjsbrænderi varede dog blot ca. halvandet år, men ikke desto mindre satte det varige spor i Saltos keramiske engagement, fordi det var hos Halier, at han udviklede sin ”riflede stil” og ”knoppede stil”, som han arbejdede videre med i de følgende år.
Den lave, sortspættede skål i ”riflet stil” har Salto skabt hos Halier. På dens yderside har han indgraveret et mønster, bestående af horisontale, bueformede riller. Skålens inderside har han ladet stå udekoreret. Foruden dekorationen har den iøjefaldende, sortspættede glasur også været vigtig for Salto, som ofte eksperimenterede med et lysere, brunligt spektrum af jordfarvede glasurer hos Halier.2