Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Kongevejen ved Gentofte. Studie, 1892
Olie på lærred
32 x 46 cm
Inventarnummer 7/2016
I modsætning til mange andre malere søgte Vilhelm Hammershøi ikke til afsidesliggende egne for at male ubemærkede landskaber. I stedet fandt han sine motiver i nærheden af København, i Nord- og Vestsjælland samt på Falster, hvor hans hustru Ida Hammershøi (1869-1949) var født og opvokset.
En stor del af Hammershøis landskabsmalerier blev til i forbindelse med sommerophold. I 1892 var Ida og Vilhelm Hammershøi i Gentofte nord for København, hvor han udførte en række billeder med motiv fra Gentofte Sø og Kongevejen. Fælles for disse er, at Hammershøi har skildret en åben, kultiveret natur, hvor landevejen, flankeret af træer, løber tværs hen over billedfladen. En sådan planparallel komposition var både en ny og anderledes måde at male et landskab på i tiden omkring århundredeskiftet, hvor der stadig var tradition for at benytte vejen som et kompositorisk greb til at skabe en indgang i et landskab.
Hammershøi har ydermere eksperimenteret med det visuelle udtryk og arrangeret sit motiv således, at enhver niveauforskel er udjævnet i det ellers let kuperede landskab, så det fremstår fladt, overskueligt og roligt. Han har undladt enhver antydning af, at Kongevejen på daværende tidspunkt var en af de vigtigste udfaldsveje fra København, idet landskabet står trafik- og mennesketomt.1
En stor del af Hammershøis landskabsmalerier blev til i forbindelse med sommerophold. I 1892 var Ida og Vilhelm Hammershøi i Gentofte nord for København, hvor han udførte en række billeder med motiv fra Gentofte Sø og Kongevejen. Fælles for disse er, at Hammershøi har skildret en åben, kultiveret natur, hvor landevejen, flankeret af træer, løber tværs hen over billedfladen. En sådan planparallel komposition var både en ny og anderledes måde at male et landskab på i tiden omkring århundredeskiftet, hvor der stadig var tradition for at benytte vejen som et kompositorisk greb til at skabe en indgang i et landskab.
Hammershøi har ydermere eksperimenteret med det visuelle udtryk og arrangeret sit motiv således, at enhver niveauforskel er udjævnet i det ellers let kuperede landskab, så det fremstår fladt, overskueligt og roligt. Han har undladt enhver antydning af, at Kongevejen på daværende tidspunkt var en af de vigtigste udfaldsveje fra København, idet landskabet står trafik- og mennesketomt.1
Publiceret i
Publiceret i
Alfr. Bramsen: Vilhelm Hammershøis Arbejder. Fortegnelse, København 1900, kat.nr. 53;
Fortegnelse over arbejder af Vilhelm Hammershøi, [1], Kunstforeningen April 1916, København 1916, kat.nr. 97, s. 11;
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk, København 1918, kat.nr. 118, s. 90;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, kat.nr. 4, s. 7
Poul Vad: Hammershøi. Værk og liv, København 2003, 5. udg., s. 180;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 62-63;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 12, 194-195, 345;
Eva Pohl: ”Se Hammershøi over skulderen” i Nordisk Tidsskrift, 2018, 1, s. 15-16;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner (red.): Fremkaldelser. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet, Den Hirschsprungske Samling, København 2021, ill. 56, s. 56-57;
Sonia Del Re, with Kirsten Appleyard and contributions by Eric Dolphin: Gathered leaves: discoveries from the drawings vault, Ottawa National Gallery, Ottawa 2024, fig. 114, s. 154;
Fortegnelse over arbejder af Vilhelm Hammershøi, [1], Kunstforeningen April 1916, København 1916, kat.nr. 97, s. 11;
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk, København 1918, kat.nr. 118, s. 90;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, kat.nr. 4, s. 7
Poul Vad: Hammershøi. Værk og liv, København 2003, 5. udg., s. 180;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 62-63;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 12, 194-195, 345;
Eva Pohl: ”Se Hammershøi over skulderen” i Nordisk Tidsskrift, 2018, 1, s. 15-16;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner (red.): Fremkaldelser. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet, Den Hirschsprungske Samling, København 2021, ill. 56, s. 56-57;
Sonia Del Re, with Kirsten Appleyard and contributions by Eric Dolphin: Gathered leaves: discoveries from the drawings vault, Ottawa National Gallery, Ottawa 2024, fig. 114, s. 154;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Kasper Monrad et al.: Hammershøi og Europa, Statens Museum for Kunst, København 2012, s. 123.
Maleri og tegninger

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Portræt af en ung pige. Kunstnerens søster, Anna Hammershøi, 1896
Kul og kridt på papir
Portræt af en ung pige. Kunstnerens søster, Anna Hammershøi, 1896
Kul og kridt på papir

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Portræt af Thora Bendix, 1896
Olie på lærred
Portræt af Thora Bendix, 1896
Olie på lærred

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Fra en bondegård, Refsnæs, 1900
Olie på lærred
Fra en bondegård, Refsnæs, 1900
Olie på lærred

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Stueinteriør med udsigt til svalegang, 1903
Olie på lærred
Stueinteriør med udsigt til svalegang, 1903
Olie på lærred