Joakim Skovgaard

Joakim Skovgaard var søn af guldaldermaleren P.C. Skovgaard (1817-1875), og allerede som barn fik han tegneundervisning af sin far. Han kom efterfølgende i lære som håndværksmaler, og i 1871-1878 blev han uddannet på Kunstakademiet i København. I vinteren 1880-1881 rejste Joakim Skovgaard til Paris for at få undervisning på Atelier Bonnat.

Som en af sin generations mest skabende og alsidige kunstnere beskæftigede Joakim Skovgaard sig både med maleri, skulptur, keramik, udsmykningsopgaver og kunsthåndværk. Han var i særlig grad fascineret af græsk antik og italiensk middelalderkunst samtidig med, at han også havde øje for 1880’ernes realisme og den naturalistiske malemåde. Derfor anses Joakim Skovgaard at være en overgangsfigur mellem tradition og nybrud i dansk kunst i slutningen af det 19. århundrede.

Livet igennem udførte Joakim Skovgaard en række værker og udsmykninger med religiøse motiver. Flere af disse er blevet dansk kulturarv, bl.a. udsmykningen af Viborg Domkirke, der er én af de største opgaver, som en dansk kunstner nogensinde har fået tildelt.