Kop af hamret, graveret og forgyldt sølv
Sydlige Rusland eller Kasakhstan; ca. 1300
H: 3,3; Diam: 15,2 cm
Inventarnummer 48/1979
En sådan kop har sandsynligvis været opbevaret af dens ejermand i en pose, fastspændt til bæltet. Med sin kinesiskpåvirkede, tungede hank er denne kop et karakteristisk eksempel på en type, der fremstilledes fra ca. 1230 i Den Gyldne Hordes område. Også den lidt grove graveringsteknik er typisk for Den Gyldne Hordes metalarbejder.
Hanken er dekoreret med to fugle med lange haler, hvis halse slynger sig sammen. På skålens sider svømmer tre fisk mellem cirkelornamenter, og i bunden ses en andefugl, som hentedes fra kinesisk kunst – et yndet motiv, der bl.a. også optræder hyppigt på samtidige skåle af keramik.

Publiceret i
Publiceret i
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 333;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 253;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 507;

Il-khaniderne og Den Gyldne Horde