Umayyaderne

De muslimske hære trængte gennem Afghanistan ind i det nordlige Indien til Indus-dalen og langt ind i Centralasien til Kinas grænser. Mod vest blev hele Nordafrika indtaget, Den Iberiske Halvø besat, og togter fortsatte langt op i det centrale Frankrig. Også presset mod Det Byzantinske Rige vedblev, både i Middelhavet og på landjorden. Islamiske hære trængte ind i Anatolien og belejrede Konstantinopel, men blev siden tvunget tilbage til det østlige Anatolien.

Centrum for det umayyadiske kalifat var Damaskus, hvor kaliffen residerede. Hoffets, embedsmændenes og den religiøse klasses sprog var arabisk, men riget styredes administrativt efter principper overtaget fra Det Byzantinske og Det Sasanidiske Rige. Internt herskede der dog ikke stabilitet, bl.a. på grund af konflikter mellem de arabiske stammer, og i perioder herskede der borgerkrigslignende tilstande.

Umayyaderne overtog mange elementer fra de erobrede områder. Men en ny, islamisk kultur begyndte også så småt at tage form. Samtidig vandt det arabiske sprog og islam udbredelse blandt rigets nye undersåtter. Et stærkt symbol på det nye rige var udviklingen af en særlig islamisk mønttype. Store byggeprojekter som Klippehelligdommen i Jerusalem og den store moske i Damaskus demonstrerede umayyadernes kunstneriske og politiske ambitioner. De opførtes på steder, hvor andre religioners templer og kirker tidligere havde stået, og udsmykkedes med store mosaikdekorationer og monumentale indskrifter efter Koranen. Også umayyadernes paladser og jagtslotte i det syriske område var rigt udsmykkede, både ud- og indvendigt. Skulpturer og vægmalerier af bl.a. fyrster og dansende kvinder vidner om, at disse “ørkenslotte” var rammen om et fyrsteligt liv i luksus.

Ud over arkitektur er der kun ganske få kunstneriske levn fra den umayyadiske periode, og disse er nært beslægtede med senantik, byzantinsk eller sasanidisk kunst. Kunstværkerne er tit dekorerede med figurative elementer som dyr og planter, som gerne indgår i større, dekorative mønstre.