Bjælke af træ, udskåret på tre sider. Fra Samuel Ha-Levis hus i Toledo
På trods af kampene i Spanien mellem muslimer og kristne, herskede der dog helt frem til 16. århundrede også vidstrakt religiøs tolerance i begge lejre.
Bjælken hér stammer fra Toledo, fra et hus bygget af jøden Samuel Ha-Levi – skatmester for den kristne kong Pedro den Grusomme. Den har været anbragt som overligger i en døråbning, således at dens udskæringer på tre af siderne er kommet til deres ret.
Toledo erobredes af de kristne i 1085, og efterfølgende blev byens muslimske kunsthåndværkere kendt for deres fine træskærerarbejder m.m. og efterspurgt i hele Sydspanien af periodens velhavende, ikke-muslimske klientel.