Udskåret panel af træ med rester af bemaling
Egypten; 13.-14. århundrede
H: 16,5; B: 83,5; D: 2 cm
Inventarnummer 12/2019
Hoveddekorationen på dette panel består af en skarpt udskåret inskription i kufi-skrift med flettede elementer og dekorativt afrundede bogstavendelser. Denne form for ornamenteret kufi er svær at læse og anvendtes i den sene del af middelalderen fortrinsvis til rent dekorative inskriptioner med let genkendeligt indhold.1 Dette er også tilfældet her, hvor teksten består af en kort lovprisning: ”Lovet være Gud for islams velsignelse”.
Bag inskriptionen ses et dybereliggende relief med plantestængler, som bærer to- og tredelte blade samt runde blomsterhoveder. Kombinationen af fremhævet kalligrafi og bagvedliggende plantemønstre er typisk for perioden, og noget lignende ses bl.a. på tre dørpaneler fra Irak eller Syrien (3a-c/1994) samt på et kenotaf fra Tyrkiet (26/1976). I disse tilfælde er indskrifterne dog udført i den mere læsevenlige thuluth-skrift.
Rester af farvelægning viser, at panelets tre lag har været malet i hver sin farve: Indskriften har været gul evt. med et metallisk skær, planteornamenterne lysegrønne, og baggrunden er stadig dækket af en dyb sortgrøn farve.
Den brede ramme langs panelets nedre og venstre kant viser, at det er et fragment af et større panel, som i sin helhed har været både højere og bredere end det nærværende udsnit.