Æske med skydelåg af bemalet og lakeret træ
Indien, sandsynligvis Gujarat; 1610 - 1620
H: 8,5; L: 37,4; Diam: 19,7 cm
Inventarnummer 29/2014
Kun relativt få bemalede ”møbler” af træ fra det 17. århundredes Indien har overlevet til i dag.1 Denne æske, der meget vel kunne være et skriveskrin, er på alle fire sider bemalet med livlige naturscenerier med forskellige dyr, og tre viser også jægere, der alle er klædt i samtidige indiske dragter. Den monumentale fremstilling på låget viser derimod tre par, hvoraf i alt fald mændene uden tvivl er europæere. Kvindernes etniske tilhørsforhold er mere tvetydigt – en af dem bærer en indisk bluse, og de to andre synes at være mere mørklødede end mændene.
I mogul-maleriet var der efter 1580’erne en udpræget interesse for eksotiske, europæiske motiver, hvad enten de var af verdslig eller religiøs karakter (se f.eks. 6/1981). De indiske kunstnere lærte samtidig i nogen grad af europæernes sans for naturalisme, dybde og skyggevirkning.
De indiske jagtscener er i den såkaldte subimperiale stil, en provinsiel udgave af arbejder, der fremstilledes i mogulernes hofatelierer. Den europæiske scene er formodentlig inspireret af grafiske arbejder fra Europa blandet med personlige iagttagelser. Den stiliserede landskabsbaggrund, der ses på alle æskens malerier, er karakteristisk for denne type arbejder (se også 56/1999).
Sådanne bemalede trægenstande er sandsynligvis udført i Gujarat. Her var der mange europæere, og her fremstilledes også formmæssigt beslægtede genstande indlagt med perlemor (se 35/1976).

Publiceret i
Publiceret i
Alexis Renard: Wunderkammer Exotica, Residenz München, Paris 2014, kat.nr. 37;
Kjeld von Folsach: ”"Exoticism" reversed. On a painted wooden box from Mughal India” i Journal of the David Collection, 5, 2021, s. 152-177;

Fodnoter
Fodnoter
1.
Kjeld von Folsach: ”"Exoticism" reversed. On a painted wooden box from Mughal India” i Journal of the David Collection, 5, 2021, s. 152-177.