Panel af udskåret og bemalet træ
Iran eller Centralasien; ca. 1450
33 × 37,5 cm
Inventarnummer 15/2014
Til panelet er anvendt en forholdsvis hård træsort, der har gjort det muligt at opnå en meget høj detaljeringsgrad i udskæringen. Det har sandsynligvis indgået som et af flere felter i en dobbeltdør til en religiøs bygning. Derpå tyder også teksten i den store, ufarvede skrift i panelets centrale del: ”Gud er fremgangens vogter, Gud er den, der åbner dørene”.
Den mindre, mørke skrift, der er udskåret i et lavere niveau, er fra Koranens sura 2. Den flade baggrund for udskæringerne er overalt prikket, og kontrasten til skrifttegnene er yderligere fremhævet med farver, der oprindelig har fremstået kraftigere.
Omkring skriftdelen ses den type fint arabeskeværk, der er karakteristisk for mange timuridiske arbejder, både i træ og i sten.

Træ, elfenben og papmaché
En fløj af dobbeltdør af flere træsorter; indlægninger i messing, forskellige typer ben og træ
Fragmentariske midterposter. Udskåret frugttræ, indlagt med andre træsorter, elfenben samt en sort, begagtig masse
Penneæske af træ dekoreret med skildpadde, elfenben, perlemor, ibenholt og messing
Penneæske af træ, indlagt med elfenben, perlemor, skildpadde, ibenholt samt zink