Tre fragmenter af lampasvævet tekstil, silke og forgyldt dyremembran spundet om silke
Spanien, Almeria?; 12. århundredes 1. halvdel
Største fragment: H: 40; B: 25 cm
Inventarnummer 9/2001
Dette tekstil er blot et af mange beslægtede, som udførtes i det almoravidiske Spanien, og et af dem bærer herskeren Ali bin Yusuf bin Tashufins navn (1106-43). Den stiliserede dobbeltørn er dækket af ikke-naturalistisk ornamentik – bl.a. en pseudo-latinsk indskrift, og under dens kløer står baraka (velsignelse). I det klassiske medaljonmønster ses griffer og harpyer, og udenfor er svage spor af en kufi-indskrift.
Fragmenterne stammer sammen med andre fra den hellige Libradas relikvie, som skænkedes til kirken i Siguenza af Alfonso 7. af Castilien og León i 1147. De er et af mange vidnesbyrd om, at de kristne spaniere værdsatte kunsthåndværk udført i den på mange måder overlegne muslimske kultursfære.

Tekstiler, tæpper og læder
To tekstilfragmenter (samitum), silke og forsølvet papirlamel
To fragmenter af et lampasvævet tekstil af silke og forgyldt animalsk lamel både spundet om silke og indvævet fladt
Fragment af lampasvævet tekstil af silke og forgyldt animalsk lamel både spundet omkring silke og indvævet fladt
Fragment af lampasvævet tekstil af silke og forgyldt animalsk lamel både spundet om silke og indvævet fladt