Silkestof (samitum) med modstillede hjorte i medaljoner
Centralasien; 7.-8. århundrede
H: 104,5; B: 45,5 cm
Inventarnummer 4/2005
Dette prægtige tekstil med modstillede hjorte anbragt på dobbeltpalmetter i medaljoner er formodentlig fremstillet i Sogdiana, området nord og øst for floden Oxus (Amu Darja).
Motivet er fra det sasanidiske Iran, men er her noget stivere i tegningen end forbillederne. Medaljonmotiver med enkelte eller modstillede figurer kendes også fra Byzans (og Kina) og levede videre i den islamiske verden helt op til det 14. århundrede, hvor de gik af mode. Også ideen med de unaturalistiske, cirkulære elementer over benene på firbenede dyr eller på fuglenes vinger gik igen i den islamiske periode i både tekstilerne og i metalkunsten.

Publiceret i
Publiceret i
Institute of Ismaili Studies: Encounters in Muslim History, Student reader 1, London 2013, (reprint. 2017), s. 19;
Mariachiara Gasparini: Transcending patterns: Silk Road cultural and artistic interactions through Central Asian textile images, Honolulu 2020, tav. 5b og s. 26 (forkert acc.nr. i bogen);