Tæppefragment af uld knyttet med spanske knuder i blåt, grønt, gult, orange, rødt og brunt på et hvidt grundvæv
Spanien, Alcaraz?; 15. århundredes 2. halvdel
H: 250; B: 63 cm
Inventarnummer 17/2018
Der er stort set ikke bevaret tæpper fra det spanske område, som kan dateres til før det 15. århundrede. De ældste bærer endnu præg af islamisk ornamentik, som den kendtes fra nasridernes Granada og fra Nordafrika. De tidlige tæpper kaldes ofte mudejar, idet de, i lighed med meget keramik fra det 15. århundrede, var fremstillet af muslimske kunstnere, men i de kristne områder i Sydspanien.
Det bedst kendte fremstillingssted er Alcaraz mellem Malaga og Valencia, men der var også værksteder i andre nærliggende byer som Liétor og Hellin. I det 16. århundrede blev ornamentikken mere præget af europæisk renæssancekunst – og akantusblade blev et yndet element.
Museets fragment er domineret af oktagoner, der holdes på plads af en ramme. Oktagonerne er udfyldt med et komplekst fletværk med en stiliseret blomst eller stjerne i midten, der også går igen i rammen. Nederst ses rester af en kantbort. Tæppet har oprindeligt været betydeligt større, og der er fremsat teser om, at dekorationen afspejler samtidige kassettelofter.1
Den spanske knude adskiller sig fra den tyrkiske (ghiordes) og den persiske (senneh) ved kun at være knyttet over en kædetråd, hvor de andre bruger to.
Det bedst kendte fremstillingssted er Alcaraz mellem Malaga og Valencia, men der var også værksteder i andre nærliggende byer som Liétor og Hellin. I det 16. århundrede blev ornamentikken mere præget af europæisk renæssancekunst – og akantusblade blev et yndet element.
Museets fragment er domineret af oktagoner, der holdes på plads af en ramme. Oktagonerne er udfyldt med et komplekst fletværk med en stiliseret blomst eller stjerne i midten, der også går igen i rammen. Nederst ses rester af en kantbort. Tæppet har oprindeligt været betydeligt større, og der er fremsat teser om, at dekorationen afspejler samtidige kassettelofter.1
Den spanske knude adskiller sig fra den tyrkiske (ghiordes) og den persiske (senneh) ved kun at være knyttet over en kædetråd, hvor de andre bruger to.
Publiceret i
Publiceret i
Ian Bennett (red.): Complete illustrated rugs and carpets of the world, New York 1977 (før det blev delt i flere dele);
Lefevre & Partners, London, 18/6-1982, lot 24;
Christopher Alexander: A foreshadowing of 21st century art: the color and geometry of very early Turkish carpets, New York 1993, s. 114-115;
Hali, 74, 1994, s. 89, fig. 7;
Edoardo Concaro, Alberto Levi (red.): Sovrani tappeti: il tappeto orientale dal XV al XIX secolo: duecento capolavori di arte tessile, Palazzo Reale, Milano 1999, s. 193, kat.nr. 166;
Rosamund Garrett og Matthew Reeves: Late Medieval and Renaissance textiles, Sam Fogg, London 2018, kat.nr. 20;
John Mills: “Mirror image” i Hali, 195, 2018, s. 96-99, s. 96-97;
Lefevre & Partners, London, 18/6-1982, lot 24;
Christopher Alexander: A foreshadowing of 21st century art: the color and geometry of very early Turkish carpets, New York 1993, s. 114-115;
Hali, 74, 1994, s. 89, fig. 7;
Edoardo Concaro, Alberto Levi (red.): Sovrani tappeti: il tappeto orientale dal XV al XIX secolo: duecento capolavori di arte tessile, Palazzo Reale, Milano 1999, s. 193, kat.nr. 166;
Rosamund Garrett og Matthew Reeves: Late Medieval and Renaissance textiles, Sam Fogg, London 2018, kat.nr. 20;
John Mills: “Mirror image” i Hali, 195, 2018, s. 96-99, s. 96-97;
Fodnoter
Fodnoter
1.
John Mills:”Mirror Image”, Hali, 195, 2018, s. 96-99.
