Hoved af udskåret stuk
Iran; 12.-13. århundrede
H: 23,5; B: 21 cm
Inventarnummer 44/1978
Lige fra den tidligste islamiske periode var stuk et yndet dekorationsmateriale til bygningsværker. Flere af de umayyadiske jagtslotte fra det 8. århundrede i Palæstina var indvendigt udsmykket med menneskefigurer i stuk, bl.a. forestillende fyrstefigurer og mere eller mindre afklædte danserinder.
Under seljukkerne gentager stukdekorationerne beslægtede høviske scener, der også optræder på den samtidige keramik og metalkunst. De figurative stukdekorationer anvendtes kun i forbindelse med verdslige bygninger, aldrig ved moskeer eller religiøse institutioner.
Dette hoved var oprindelig del af et større relief, der sandsynligvis også inkluderede den tilhørende krop.