Fragment af en marmorfrise
Afghanistan, Ghazna; ca. 1100
H: 38; B: 62; D: 6 cm
Inventarnummer 73/1979
Efter ghaznavidernes fald og deres paladsers ødelæggelse, blev relieffer som dette genanvendt i nyere bygningsværker, gerne som råt byggemateriale, hvor udsmykningen var dækket. Relieffets dekoration er ganske atypisk i en muslimsk sammenhæng, men den er til gengæld et stærkt vidnesbyrd om den store indflydelse, den indiske kultur udøvede på den ghaznavidiske.
Den nøgne danserinde i venstre side er en mindre forfinet version af de stærkt erotiske figurer, der kendes fra hinduistisk kunst. Dertil kommer, at motivet ”det jagende dyrepar” som var meget yndet i middelalderlig islamisk kunst, her optræder i en særlig variant: En indisk elefant, proportioneret som en hjort eller en hare, forfølges af en bjørn.
Den nøgne danserinde i venstre side er en mindre forfinet version af de stærkt erotiske figurer, der kendes fra hinduistisk kunst. Dertil kommer, at motivet ”det jagende dyrepar” som var meget yndet i middelalderlig islamisk kunst, her optræder i en særlig variant: En indisk elefant, proportioneret som en hjort eller en hare, forfølges af en bjørn.
Publiceret i
Publiceret i
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 273;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 247;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 394;
Catherine B. Asher: Delhi's Qutb complex : the minar, mosque and Mehrauli, Mumbai 2017, fig. 1.7, s. 18;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 247;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 394;
Catherine B. Asher: Delhi's Qutb complex : the minar, mosque and Mehrauli, Mumbai 2017, fig. 1.7, s. 18;
